Fra kaffeklub til beredskabsstyrke: Ny serie afdækker lokal eskadrilles særlige opgaver

Korporal Bo Bjørnulf Vilbrand bevogtede F16-flyene på Rønne Lufthavn en vinternat. Den lidt træge og kolde nattevagt ændrede sig radikalt, da alarmen gik. Nærmest som i slowmotion løb piloterne ud til kampflyene, forklarer rekrutteringsspecialisten i Hjemmeværnseskadrille 233 Lolland-Falster.

Hjemmeværnsfolkene indtog deres pladser, og de milliarddyre falke gik på vingerne for at afvise russiske fly.

Det er blot en af de mindeværdige oplevelser, Bo Bjørnulf Vilbrand har haft i sine næsten fire år i hjemmeværnseskadrillen med base i Sakskøbing og på Lolland-Falster Airport ved Holeby.

Snart kan seerne få et større indblik i, hvad den lokale hjemmeværnsenhed foretager sig. DR har nemlig fulgt Hjemmeværnet i et år, og særligt i det sidste af fire afsnit følger journalisterne det lokale hjemmeværns arbejde.

De mange opgaver

Flyverhjemmeværnet eskadrille 233 Lolland-Falster har mellem 45 - 50 medlemmer og har deltaget i en række bevogtningsopgaver i Danmark og i udlandet.

I Danmark har det både været en del af Host Nation Support, der blev afviklet i Esbjerg, hvor Danmark var værtsnation for NATO og amerikanske styrker, og eskadrillen har også haft flere opgaver på Bornholm, blandt andet med at bevogte F-16-fly og radarer. Internationalt har eskadrillen en mand på bevogtningsopgave i Kosovo.

Men på trods af det vigtige arbejde, så er det ikke disse opgaver, mange forbinder med hjemmeværnet. "Det er bare en kaffeklageklub med gamle, tykke mænd, der parkeringsanviser i orange veste," som Bo Bjørnulf Vilbrand forklarer den gængse fordom.

Men ifølge korporalen er det langt fra sandheden:

- Vi er ekstremt aktive i 233. Vi har en eskadrillechef (Hans Mouzynski, red.), som altid er med ude. Han er, som en leder i forsvaret skal være. Han siger ikke 'gå derhen', men 'følg mig'. Og Flyvevåbnet ved, at vi altid stiller op, når de ringer til os, siger rekrutteringsspecialisten.

Men meget af hjemmeværnseskadrillens arbejde er klassificeret. Og det hemmeligholdte arbejde kan have betydning for, at fordommene stadig lever, mener Bo Bjørnulf Vilbrand:

Dem i orange veste er meget synlige på for eksempel festivaler, mens der ikke er så mange, der ved, hvad vi laver, som han siger.

Det større indblik

Det klassificerede arbejde sker blandt andet gennem Hjemmeværnets Beredskabsstyrke, der blev en realitet i 2015. I krisesituationer kan styrken indsættes med våben til bevogtning og overvågning. Forud for, at de frivillige kan indgå i styrken, skal de først gennemgå en uddannelse, der indebærer skydning, førstehjælp og en fysisk test.

Det er særligt dette arbejde, som Bo Bjørnulf Vilbrand fremhæver.

- Siden 2015 har det ændret sig voldsomt, og vi løser mange vigtige opgaver, både nationalt og internationalt.

Bo Bjørnulf Vilbrand håber, at DR-serien kan give et større indblik i, hvad hjemmeværnet også foretager sig.