"Fuldstændig tåbeligt!" Ny liste vil droppe udskældt strategi

Når borgerne i Lolland Kommune til november skal vælge politikere til et nyt byråd, kan de for første gang stemme på listen Vestlolland. Den blev stiftet i efteråret, da de to lokallister Nakskov Listen og Vestfronten valgte at slå pjalterne sammen og danne Vestlolland.

Foreløbig har syv kandidater meldt sig under fanerne, men kandidatlisten er ikke endelig, for Vestlolland har endnu ikke haft opstillingsmøde. Derfor har Vestlolland heller ikke et færdigt valgprogram endnu.

- Hvis der kommer flere kandidater, skal de også have ejerskab til nogle ting – det skal jo ikke være Socialdemokratiet, de melder sig ind i, hvor det hele er aftalt på forhånd, hvis du forstår, hvad jeg mener? siger Torben Hansen, som i sin tid stiftede Vestfronten og har en fortid som byrådsmedlem for både SF og Dansk Folkeparti.

Vestlolland satser på at få N som liste bogstav på stemmesedlen til november, "fordi Nakskov skal være det lokomotiv, der trækker Vestlolland fremad".

- Vi har endnu ikke lagt os fast på, hvem der skal være den kommende borgmester. Det afhænger af, hvem der kan tiltræde vores politik, siger Torben Hansen.

Efter et møde for nylig har Vestlolland i overskriftsform udmeldt en række mærkesager. Her dykker vi ned i tre af dem.

Nej til sammenlægning af skoler

I årevis har det været overvejet: Skal de to Nakskov-skoler Byskolen og Stormarksskolen slås sammen? Men står det til lokallisten Vestlolland, er svaret klart: Nej!

- Der er elever nok til, at man sagtens kan have to selvstændige skoler stadigvæk. Og skolebestyrelserne har også tidligere opponeret mod en sammenlægning. Der skal være to forskellige skoler. Det er vigtigt af hensyn til eleverne og af hensyn til demokratiet – at forældrene har ejerskab. Det er også vigtigt, at en elev, der mistrives på den ene skole, kan skifte til den anden. Der skal da være en mulighed for, at lille Brian kan skifte skole, siger Torben Hansen.

Skal der så være frit skolevalg, så man kan vælge, om man vil gå på den ene eller den anden?

- 100 procent!

Hvordan undgår man så, at den ene bliver fravalgt?

- Hvis det er sådan, at forældrene fravælger den ene skole, så bliver man jo nødt til at prioritere, og i det øjeblik, der ikke er kunder nok i butikken, så må man jo lukke den.

Privatiser den internationale skole

Siden Lolland International School åbnede i Maribo i 2021, er elevtallet bare steget og steget, og udvidelser har været på tegnebrættet. Men skolen burde være privat, mener Vestlolland.

- Det er billigere for kommunen, ganske enkelt. For det kommunale tilskud per elev er lavere end i en kommuneskole. Og så er der hele princippet i at sige, at Lolland er på røven økonomisk, men vi har råd til at drive en international skole – som denne eneste kommune i landet. Så der er noget signal i det, siger Torben Hansen.

Men er det ikke et godt signal at sende?

- Nej, det er et dårligt signal at sende, hvis borgmesteren den ene dag siger, at han vil have 300 millioner ekstra i kassen, men han har råd til at drive en international skole. Det er da et meget, meget dårligt signal at sende politisk.

Drop færgestrategien

- Man skal starte forfra!

Sådan siger Torben Hansen om den meget omdiskuterede færgestrategi i Lolland Kommune. Han mener nemlig, at strategien i sin jagt på at skaffe penge til en elektrisk færge bygger på et forkert princip.

- Man siger, man skal spare på afgange og så videre, fordi man skal have en el-færge. Det er fuldstændig tåbeligt. Hvis man nu asfalterer for eksempel Maribovej i Nakskov, så er det jo ikke de mennesker, der bor på den vej, eller dem, der kører på den, der skal betale. Så hvorfor skal man betale for en ny færge ved at lave forringelser på noget, der er lovpligtig infrastruktur? Jeg forstår det ikke.

Men hvordan løser man så den økonomiske udfordring med en el-færge, som er vældig dyr?

- Nu har vi sejlet med diesel i 150 år, og at der kommer en elfærge i Smålandshavet, løser altså ikke klimakrisen i verden overhovedet. Så hvem siger, vi skal have en elfærge?

Det løser ikke problemet, men det bidrager vel?

- Ja, men hvis jeg skal være helt ærlig, så tænker jeg på folks trivsel på de øer. Folk skal på arbejde, folk skal til sport og så videre. Så der tror jeg ikke på kongstanken om, at en elfærge lige skulle redde hele verden, siger han.