Kampen for landsbyer vigtigere

 

Faktaboks:
Nøgleord om Michael Foersom:

Gymnasielærer i samfundsfag, historie og religion. 10 år som gymnasielærer i Svendborg. Uddannet til præst. 24 år som sognepræst i Gloslunde med omliggende sogne. Byrådsmedlem for Socialdemokraterne i Rudbjerg i 13 år. Formand for Landdistriktsnetværk Lolland. Aktiv folkedanser. Med i initiativ for mindehave for stormflodsofre. Rejsefører.
 

I 13 år var sognepræst Michael Foersom byrådsmedlem for Socialdemokraterne i Rudbjerg. Men han savner ikke det politiske arbejde eller en plads i Lolland Byråd.

- Jeg føler, at jeg har større indflydelse udenfor end i det store byråd, siger Michael Foersom, der søndag 25. oktober fylder 60. Sine kræfter har han blandt andet kastet ind i arbejdet som formand for Landdistriktsnetværk Lolland.

- Det er livsnødvendigt at bevare landdistrikter og landsbyer, men vi kan ikke få politikerne ud af busken med klare udmeldinger om, hvad de vil - hvilke landsbyer de vil satse på, siger Foersom.

- Det, der har skuffet mig allermest ved Lolland Kommune, er at mange ting virker så planløst, selv om kommunen har en stor planafdeling. For eksempel lukker man skolerne i netop de landsbyer, som man giver byfornyelsesmidler til. Det hænger ikke sammen, siger Michael Foersom, der finder det nærmest parodisk at der skulle gå halvandet år før det lykkedes landdistriktsnetværket at komme i kontakt med kommunens borgerinddragelsesudvalg.

- Men nu tror jeg nok, de har opdaget, at vi eksisterer, siger han og anbefaler kommunen at etablere lokalråd overalt, ikke kun på øerne.

Men selv om den tidligere gymnasielærer, der nu har været sognepræst på Vestlolland i 24 år, har mange jern i ilden, optager kirken naturligvis mest af hans tid.

- Som sognepræst lærer man alle sider af livet at kende, og når man er præst i nogle mindre sogne, kommer man også meget tættere på familierne end i de store sogne, hvilket passer mig godt, siger Michael Foersom.

Han mener dog, at sognepræster i fremtiden skal blive bedre til at arbejde sammen hen over sognegrænserne, hvis opgaverne skal løses og præstestillinger fortsat være attraktive.

- Min kone Hanne er min bedste sparringspartner, der aktivt deltager i blandt andet børnearbejdet i sognene. Men i fremtiden vil man nok opleve færre og færre præster, hvor sognepræsten er et, mener Michael Foersom.

For eksempel har han svært ved at se de mange kvindelige præsters mænd engagere sig på samme måde i hustruens arbejde.

Michael Foersom regner med at gå på pension om to-tre år, og folkedansen, som han dyrker lidenskabeligt, skal være en del af nøglen til at komme i kontakt med mennesker det sted, parret flytter hen - og det er ikke fundet endnu.

- Selvfølgelig er jeg lidt bange for at skulle stoppe og flytte, men jeg plejer ikke at have problemer med at træffe nye mennesker, siger Gloslunde-præsten, som ikke vil anse det for nogen god ide at bosætte sig i Gloslunde. Han har ikke nøglen til at fylde Danmarks kirker.

- Det var dejligt at se 185 mennesker i Gloslunde Kirke til familiehøstgudstjenesten, som faldt sammen med at kirkerne skulle fyldes. Men jeg oplever også messefald. Vi skal prøve at lave nogle flere festdage, så julen ikke står alene, og så iøvrigt bringe forkyndelsen med ved dåb, bryllup og begravelser, hvor vi får flere i tale. Kirken er kun et af mange tilbud til folk i dag, siger Michael Foersom.

Fødselsdagen på søndag fejres med gudstjeneste i Gloslunde Kirke klokken 11, og bagefter er der åbent hus i præstegården.

Foto: Præstegården i Gloslunde er en pragtfuld, firelænget, stråtækt ejendom, som ovenikøbet er rigtig behagelig at bo i, fastslår sognepræst Michael Foersom, der har boet her i 24 år. Han er begyndt at søge et nyt hjem efter pensioneringen.

Michael Foersom savner ikke byrådsarbejdet.

Offentliggjort Sidst opdateret