Kan ende som grim byggetomt

Sådan vil den planlagte boligblok komme til at se ud, når man står oppe, hvor stuehuset til Grandfeldts Gård lå, og kigger ned mod søen. Gavlen mod søen vil, på grund af niveaufaldet på grunden, være 16 meter høj. Foto: Illustration: Dall og Lindhardsen

Borgmester vil mødes med menighedsråd og naturfredningsforening.

Offentliggjort Sidst opdateret

MARIBO For at gøre plads til et moderne boligbyggeri, med udsigt ud over Klostersøen, har Lolland Kommune givet bygherre Torben Skab dispensation for at overskride både søbeskyttelseslinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Begge dispensationer har mødt lokal modstand.

Det får nu borgmester Holger Schou Rasmussen (S) til at gå ind i sagen. Han agter at holde møde med de to klagere, Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Maribo Domsogns Menighedsråd. Målet er at få trukket indsigelserne tilbage.

- Hvis vi forsinker processen, kan vi risikere, at vi ender med en grim byggetomt, fordi man ikke kan blive enige om et projekt. Så får vi ingenting, siger borgmesteren.

Netop den frygt var grunden til, at bygherren først kunne få nedrivningstilladelse af Grandfeldts Gård, som den historiske købmandsgård blev kaldt, når alle godkendelser var i hus. Fra politisk side var man bange for, at projektet skulle gå i stå, og grunden ende som en øjenbæ midt i byen. Da Slots- og Kulturstyrelsen gav sin støtte til byggeriet, blev tilladelsen givet.

Selv om både menighedsrådet og DN har klaget over overskridelse af beskyttelseslinjer, så er de især utilfredse med, at boligblokken tættest på søen bliver op til 16 meter høj. Begge så gerne et mindre dominerende byggeri på grunden.

- Når en bygherre bruger sine private penge på et byggeri, så har det selvfølgelig også betydning for, hvor mange kvadratmeter han kan få ud af byggeriet. Hvis ikke projektet hænger sammen økonomisk, eller kvadratmeterprisen bliver for dyr, kan han jo ende med at trække sin interesse, og så står vi igen tilbage med en tom grund, siger Holger Schou Rasmussen.

Bliver der holdt fast i begge indsigelser mod byggeriet, så kan det resultere i en forsinkelse på op mod halvandet år og alligevel ende med, at byggeriet bliver en realitet i sit nuværende udseende, mener borgmesteren, der heller ikke frygter, at en overskridelse af søbeskyttelseslinjen ville være en glidebane.

- Det er jo ikke sådan, at vi ønsker at plastre hele søbredden til med boliger. Her rykker man byggeriet nogle få meter, og det er alene for at få plads til en brandvej ind til den nye bygning.

Holger Schou Rasmussen håber derfor snarest at kunne sætte sig sammen med menighedsrådet og naturfredningsforeningen.

Sådan så købmandsgården ud i 1959, og her kan man se bindingsværks-længen fra 1839, der blev revet ned i 1973 for at give plads til et parcelhus. Foto: Det Kongelige Bibliotek
Borgmester Holger Schou Rasmussen frygter, at grunden ender nærmest tom og trist, med blot et parcelhus stående, hvis man forhindrer det planlagte byggeri. Foto: Jan Knudsen