Katastrofen fik det bedste frem på havnen: - Når der sker noget alvorligt, står vi sammen
Tonny Hansen er formand for Lundehøje Havn. Han er overvældet over det sammenhold, der viste sig i forbindelse med stormfloden i fjor. PrivatfotoPrivatfoto
Tonny Hansen, der formand for Lundehøje Havn på det sydlige Lolland, mindes sidste års stormflods ødelæggelser. Reaktionen efter de massive ødelæggelser slog fast, hvor stærkt sammenholdet er på den lille havn. Et sammenhold, der har bragt havnen et helt andet sted hen den dag i dag.
- Skibene begyndte at synke. Et hus drev væk, og flere huse blev slået i stykker. Alle vores elinstallationer gik fløjten, og der hang sådan en lugt af brændt elektricitet over hele havnen. Det var meget kaotisk.
Sådan mindes Tonny Hansen, formand for Lundehøje Havn stormfloden, der raserede fredag den 20. oktober og lørdag den 21. oktober 2023.
Stormfloden, der gik særligt hårdt udover flere steder på både Lolland og Falster, åd den lille, hyggelige havn op. En havn, der normalt ånder fred og idyl med de mange små, hyggelige garnskure i forskellige farver.
Stor opbakning
I dagene efter katastrofen var der hverken fred eller idyl at spore. Folkene på havnen var lige så knuste som de ødelagte skure.
Annonce
- Jeg vil sige, at jeg var sgu overrasket over, at det gik så galt, som det gjorde. Jeg havde aldrig kunnet forestille mig, at det ville blive så slemt, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Sådan så et af de medtagede huse ud efter stormfloden. Arkivfoto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Men håbet og gejsten hos de gode folk på Lundehøje Havn var ingenlunde skyllet væk i vandmasserne. For katastrofen fik i dén grad slået fast med syvtømmersøm, at sammenholdet og fællesskabet på den lille havn er stærkere, end hvad en stormflod kan rykke.
Lundehøje Havns historie
Lundehøje Havn blev grundlagt efter bygningen af diget i 1876, da de gamle havne ved Sjælstofte og Bjernæs blev tørlagte. Lundehøje, der hørte under Lungholm, fik sine første fire huse i 1811.
Fiskerne måtte selv betale for havnen. I 1876 nægtede Lungholm at betale for en erstatningshavn til de lokale beboere, som stangede ål, fiskede sand og sten og bjergede vragrester. Lungholm ønskede det fremskudte dige, så de fik et stort inddæmmet areal og betalte merudgiften til diget. Det var digelauget, der gravede havnen, så de fik jord til diget, men Lungholm havde ikke råd til bolværk.
Først efter 1900 kom der mere gang i et egentligt fiskeri, og i 1921 blev interessentselskabet Lundehøje Havn stiftet med en gårdejer som formand og en sandgraver samt tre fiskere i bestyrelsen.
Kommunen garanterede for et lån på 7.000 kroner, så der kunne etableres en egentlig havn. Økonomien kunne kun hænge sammen ved, at der blev indført havnepenge og afgifter. Især forslaget om at fiskerne skulle betale en procent af salgsprisen for deres fisk medførte ekstraordinær generalforsamling og forslaget blev kun vedtaget, da det blev kædet sammen med en forhøjet afgift på sten- og gruslaster.
- Jeg oplevede en meget stor opbakning til at rydde op med det samme. Vi var 25 mand, der bare kørte på hele dagen. Jeg tror aldrig, jeg har set så mange mennesker på én gang hernede. Og så kom den lokale bonde, Peter Hansen, med sin rendegraver og hjalp os blandt andet med at rykke vores skibscontainere, der havde rykket sig flere meter, siger Tonny Hansen og fortæller, at flere huse var i så dårlig stand, at de efterfølgende måtte rives ned.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Et år senere er idyllen vendt tilbage til Lundehøje Havn. PrivatfotoPrivatfoto
Kan ikke længere se det
Nu er det godt og vel et år siden, at stormfloden skyllede ind over det sydlige Lolland. Når man spørger havneformanden, hvordan der står til nu, svarer han først lettere beskedent:
- Vi har da fået ryddet lidt op og lavet nogle ting dernede, siger han.
Henover sommeren er der "virkelig givet gas", som Tonny Hansen fortæller det. Ifølge ham kan man ikke længere se, at havnen blev opslugt af vandet i fjor.
- Vi har gjort rigtig meget, og jeg synes, havnen ser godt ud nu. Der er rejst nogle nye huse, og husene er sat tilbage på fundamenterne. Jeg tror kun, der er et enkelt hus, der ikke er sat på plads. Al tangen er også flyttet, og der var meget drivtømmer, der skulle fjernes. Det er også væk, siger han.
Annonce
- Det er dejligt at se, der er så stort et sammenhold. Når der sker noget alvorligt, står vi folk på Lundehøje Havn sammen, lyder det Tonny Hansen.
