Rudi så sit hus skylle ud i Østersøen: - Jeg regnede med, jeg kunne redde det

Foran det røde hus havde Rudi Jensens hus stået i årevis, inden havet åd det op. Man kan se den lille trappe, der står tilbage uden en dør at entrere. Arkivfoto: Anna C. Møhl

Da stormfloden raserede Lolland i oktober sidste år, kunne Rudi Jensen blot se til, imens hans hus drev væk i bølgerne. Men så tog han affære.

Offentliggjort Sidst opdateret

Prøv at forestil dig at få beskeden: Dit huser sejler væk.

Det virker absurd og virkelighedsfjernt. Ikke desto mindre var det den besked, Rudi Jensen fik for et lille års tid siden, da stormfloden ramte Lundehøje Havn på Lolland.

Godt nok var det ikke hans faste bolig. Det var hans lille havnehus, som han kalder det.

- Jeg har vel haft det i en 40-45 år. Måske endda 50, fortæller Rudi Jensen, der kom ned på havnen og kunne se, at huset rigtigt nok lå ude i havet.

Druknede minder

- Det drev sgu stille og roligt. Jeg regnede med, jeg kunne redde det, men så blæste det op i løbet af natten. Så var det smadret næste dag.

75-årige Rudi Jensen har haft sin gang på Lundehøje Havn i 60 år. Derfor var det voldsomt for ham at se de ødelæggelser, stormfloden førte med sig - og at hans hus var gået til i Østersøens kolde bølger.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Sådan så Rudi Jensens gamle hus ud, inden stormfloden gjorde kål på det. Privatfoto

- Jeg har mange minder fra det hus og har haft stor glæde af det. Jeg havde masser af gamle billeder og luftfotos fra havnen gennem mange år liggende nede i huset, som er gået tabt. Det var godt nok trist, siger han og husker tilbage på de vanvittige døgn i fjor.

- Der var kræfter på spil. Det var helt utroligt at se, og det var helt utroligt, hvor højt vandet stod op på diget. Jeg håber fandeme ikke, vi oplever det igen lige foreløbig, siger han.

Måneders arbejde

Tilbage stod Rudi Jensen med en tom grund på første parket til vandet.

Hvad gør man så? Det spørgsmål stillede han til sig selv flere gange. Meget af fritiden var gået i huset, hvor han havde brugt meget tid sammen med sin datter og svigersøn.

- Jeg var lige ved at lade være med at bygge et nyt, men min datter og svigersøn sagde, vi skulle blive ved med at have det havnehus. Det ligger skidegodt, og der var mange andre, der ville have den grund, siger Rudi Jensen.

Og så var der ikke andet at gøre end at tage arbejdshandskerne på. I flere måneder har han knoklet hjemme i sin lade for igen at kunne nyde en kop eftermiddagskaffe i eget hus på havnen.

- Det har kostet 20-25.000 kroner at bygge. Jeg har købt lidt billigere materialer, genbrugsvinduer og genbrugsdøre. Så har jeg købt nogle plader, mens jeg havde isolering liggende herhjemme, siger Rudi Jensen.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Nu står der et nyt hus på pladsen i præcis samme størrelse som det gamle. Privatfoto

- Jeg har brugt mange timer på det, men det er fint. Jeg er pensionist og har ikke så meget andet at lave alligevel. Og nu er det blevet lige, som jeg vil have det. Det er blevet godt, fortæller han.

Kulminationen

Den 28. august - lidt over 10 måneder efter stormfloden - kunne det nye hus indvies. Det står hævet på telefonpæle. Rudi Jensen tager ingen chancer.

- Det skal satme stå højt nu. Det er det højeste hus dernede, tror jeg, siger han og forklarer, at det var en lykkerus, da den bare plads endelig efter så lang blev udfyldt.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Rudi Jensen og familien har igen mulighed for at hygge sig i huset på havnen. Privatfoto

- Det er da bare alletiders. Jeg kan jo ikke undvære det. Onsdag var min datter og jeg dernede og drikke eftermiddagskaffe, og det skal vi vel igen i weekenden, siger han og afslører, at det nye hus er lidt af en opgradering fra det gamle.

- Det er også blevet helt tæt. Det gamle var ikke så tæt. Selvom det stormede kraftigt den anden dag, stod stearinlysene ikke og blafrede eller noget, griner Rudi Jensen.