Sigtet for million-hæleri: Jeg var i god tro

En skrothandler fra Lolland var i dag i retten i Nykøbing F. anklaget for hæleri. Men han mente ikke, han kunne lastes for at have købt og solgt stjålent metal for flere hundrede tusind kroner.  
- Jeg fik at vide, at kobberet stammede fra en pyrolyseovn, der skulle rives ned i en virksomhed i København, sagde han om et af anklagepunkterne. Han havde købt 40 ton kobberplader af et ægtepar fra Rødby, der begge nu er dømt halvandet års fængsel for tyveriet. Kobberet stammede fra mandens arbejdsplads, Nymetal, i Nykøbing F.

 
Produkthandleren forklarede anklageren, at der i København var store omkostninger ved at komme af med metalaffald, og at det derfor ikke havde vakt hans mistanke, at en virksomhed lod ansatte sælge skrot for over en halv million kroner til gavn for kaffekassen.
- Det var en plausibel historie for mig, sagde han.
 
Et andet af anklagepunkterne var medvirken til tyveri af ni skibs-skrueblade fra Scandlines i Gedser. Produkthandleren forklarede, at han havde handlet med Scandlines i flere år og også tidligere havde købt skibsskruer.
 
I dette tilfælde var han kommet i kontakt med J og L, der nu begge er dømt fængselsstraffe for skrottyverier. Det er et par driftige herrer, med den anklagedes ord: "et par friske gutter, der går til stålet".

 
Og de gik åbenbart efter stål, der ikke var deres eget. De havde talt flere gange med produkthandleren om markedet for skibsskruer, men han var ikke interesseret, sagde han, før han fik en metalprøve fra skruerne. Skrueblade kan variere meget i legering og dermed i pris. Han fik ikke en prøve.
 
Det endte så med, at de driftige herrer købte en lastbil og selv "hentede" skruebladene på havnen i Gedser. Den pågældende lastbil var "ikke et glansbillede", og den skulle derfor ikke færdes alt for meget på vejene.
 
Den anklagede produkthandler var derfor hjælpsom og hentede skruebladene på en gård på Falster og opbevarede dem derefter på sin plads på Lolland. Senere kørte han skruebladene til Kvistgård i Nordsjælland, hvor de var solgt til en metalvirksomhed.
 
- Jeg havde måske en fornemmelse af, at der var noget uldent i denne sag. Men jeg drømte ikke om, at skruebladene var stjålne. De passede ikke til nogen af de eksisterende Scandlinesfærger. Det var derfor ikke usandsynligt, at de skulle sælges som skrot. Og da L brugte sit momsnummer ved salget i Kvistgård, var jeg overbevist. Man bruger ikke sit momsnummer, når man sælger tyvegods, forklarede han.

 
Det "uldne" var mere møntet på, om handelen med Scandlines var efter bogen eller udenoms gennem ansatte i virksomheden.
 
Sagen fortsætter onsdag i retten i Nykøbing.