Tæmning af vejret

Eftersom mennesket er dybt afhængigt af vejrligets luner, kan det ikke undre, at man i tidens løb har tænkt meget over, hvordan man kunne påvirke vejret i en bestemt retning.

Den italienske opfinder og maler Leonardo da Vinci havde også ideer i den retning. På den tid var haglstorme et stort problem for vinbønderne i bjergområderne.

Da Vinci mente, at man ved hjælp af lyden fra et stor alpehorn kunne få haglene til at falde, før de nåede markerne. Så når der var optræk til haglstorme, blev der blæst i hornene, men der er ikke nedfældet optegnelser, der viser, at det hjalp! Umiddelbart vil jeg nu også mene at chancen for succes måtte ligge på et ret lille sted.

Chancen er væsentlig større i en anden sammenhæng. På det tidspunkt, hvor flyvningen blev en vigtig del af samfærdslen, var det nødvendigt, at regulariteten blev opretholdt uanset vejret.

Tåge var den største gene, så man forsøgte at finde kunstige udveje for at få tågen til at lette. Tåge dannes fordi luften ved jordoverfladen er mættet med vanddamp enten fordi den blev afkølet eller fordi der blev tilført fugtighed.

Man har forsøgt at fjerne tågen på to forskellige måde, som begge har haft en vis effekt. Den ene metode, som blev anvendt i England og Frankrig, gik ud på at brænde fuel eller gas af langs med startbanen for at opvarme luften, og derved få tågen til at lette. Det lykkedes ofte, men gav en voldsom forurening.

Ved den anden metode måtte man anvende et lille fly, som over tågen spredte iskrystaller eller sølvjodid. Krystallerne sank ned gennem tågen og opsamlede de små tågedråber, hvilket fik tågen til at blive mindre tæt.

Fidusen med krystallerne ligger i krystalformen, som er ganske effektive til at opsamle mindre vanddråber. Så når krystallerne falder ned gennem tågen vil tågedråberne samle dig på krystallerne og dermed fjernes dråberne fra tågen, som derved opløss i en vis udstrækning.

Ideen med at drysse iskrystaller ned gennem skyer er også anvendt i forsøg på at få skyer til at give nedbør, før de egentlig var udviklet til det. Umiddelbart kan det være svært at afgøre hvor stor effekten er, for det kan jo være, at skyen havde givet nedbør alligevel uden krystallerne. Ikke desto mindre er opfattelsen, at det har en effekt - ikke mindst fortæller rygtet at der altid har været tørvejr 1. maj på den Røde Plads i Moskva til militærparaderne under Sovjettiden. Mad fik simpelthen skyerne til at regne, inden de nåede frem til Moskva.

I en mere samfundstjenlig udgave forsøgte man at få skyer til at regne i forbindelse med store skovbrande i Kina sidst i 1990?erne. Man kunne nok ønske, at effekten havde være væsentlig, for netop skovbrande bekæmpes bedst med regn i store mængder og det kunna man have behov for i de senere års massive skovbrande rundt omkring i verden.



Den ugentlige vejrskole holder nu en pause.