100-årige Lilli fra Lolland på særlig mission i Grønland

Sneen lå meterhøjt, da Lilli Brandt fra Sakskøbing forleden landede i den helt nye lufthavn i den grønlandske hovedstad.

Det ustadige polarvejr hindrede dog ikke den 100-årige dame fra Lolland i at fuldføre sin mission - at gense det blå hus i Rævedalen. 

En mission, der opstod mere eller mindre spontant, da familien Brandt ved juletid var samlet. 

- Jeg boede sammen med min mand Palle fem år i Grønland fra 1953. Det var en fantastisk tid, og jeg har siden tænkt meget på Grønland. Og da snakken om at rejse op og gense vores hjem fra dengang opstod omkring julebordet, så tog det ene ord det andet, fortæller Lilli Brandt siddende i sin lejlighed i siloen på havnen i Sakskøbing med udsigt over fjorden. 

Landede i snestorm

Billetterne blev bestilt - og i maj landede hun sammen med sin datter Else, sønnen Ole og barnebarnet Nicola i Nuuk. Samtidig med, at en voldsom snestorm begravede byen i sne. Ligesom det ofte skete dengang i 1950’erne. 

- Jeg har altid været glad for geografi i skolen, og der var noget med Grønland, som trak i mig. Og det var også mig, der oprindeligt opfordrede min mand til at søge en stilling som redaktør på Grønlandsposten og leder af Grønlands Radio. Han fik jobbet - og dengang sejlede vi til Grønland med vores lille søn Ole. Vores datter Else blev født, mens vi boede i Nuuk, fortæller Lilli Brandt og bladrer i albummet foran hende fyldt med dugfriske minder fra den netop overståede rejse. 

Der er billeder fra ankomsten i lufthavnen, af livet i hovedstaden, sejltur på fjorden, fra kirken og konfirmanderne i grønlandske klædedragter - og så naturligvis det blå hus i Rævedalen. 

- Det var vores hjem i de fem år, vi boede her i Nuuk. Jeg har mange gode minder fra det hus, som jeg passede, mens Palle var på job. Her voksede børnene op, vi havde god tid til at være sammen - og det var vores base for mange oplevelser i det, der dengang hed Godthåb og måske blot talte et par tusind indbyggere. I dag er det hele meget større heroppe, men jeg kunne genkende meget af det, fortæller Lilli Brandt. 

Pludselig gik døren op

Også huset i Rævedalen, der stadig ligger, hvor det skal - og stadig er blåt. Lilli og den lille delegation skulle naturligvis helt tæt på. Og pludselig gik døren op. 

- Vi blev inviteret indenfor og fik lov at gense det hele. Og Ole kunne også genkende sit værelse på første sal. Han er overbevist om, at han som lille ud ad vinduet fra det værelse så julemanden …

Lilli Brandt fortæller med glæde i stemmen. Missionen lykkedes. Det var et godt gensyn med det blå hus og med det Grønland, der i fem år dannede rammen om hendes og Palles liv. 

I 1958 var det dog slut. Palles kontrakt udløb - og skulle han forlænge, så gjaldt det fem år mere. Det var fristende, men i sidste ende var det hensynet til børnenes kommende skolegang, der gjorde, at parret valgte at rejse sydover. 

Teknikken drillede

I dag kan man flyve oversøisk direkte til og fra Nuuk. Det gjorde Lilli Brandt også, da hun forleden rejste hjem. Dog ikke uden lidt pudsigheder med den nymodens teknik ved check-in. 

- Computeren kunne kun registrere, at jeg var født i ’24 - og tog for givet, at jeg måtte være otte måneder gammel og skulle rejse som barn, fortæller Lilli Brandt med et stort grin. 

Snart blev det dog klarlagt, at fødeåret er 1924 - og resten af rejsen hjemover gik helt som planlagt. 

- Da vi var i luften, kom kaptajnen, der havde hørt om episoden ved check-in, hen og hilste på mig og snakkede lidt. Det var vældigt hyggeligt. Han havde vist aldrig fløjet med en 100-årig før …