85-årige Kirsten Jensen fra Nakskov har på godt en måned været inde og ude af Nykøbing F. Sygehus tre gange. Hun er syg, men har stadig ikke fået nogen diagnose.
Kirsten Jensen er et eksempel på, hvordan nogle patienter oplever at havne i ingenmandsland mellem sygehusvæsenet, den praktiserende læge og hjemmesygeplejen.
Hvis ikke 85-årige Kirsten Jensen havde sin søn Carsten Jensen er det ikke godt at vide, hvordan det ville gå hende.
Kirsten Jensen kaster op, når hun spiser og drikker. Hun kan drikke en smule vand, men kun hvis det er iskoldt.
Jeg bliver helt fortvivlet. Jeg synes ikke det er korrekt, at man behandler en 85-årig kvinde på den måde.
Carsten Jensen
Hun har været hos lægen masser af gange, og inden for den seneste måneds tid har hun været indlagt på Nykøbing Falster Sygehus tre gange. Nogle gange i et par dage. Andre gange sendes hun hjem samme dag.
I huset i Nakskov sidder hendes søn og er dybt frustreret og forundret over, at hans mor sendes hjem uden en plan for, hvad der skal ske med hende.
- Jeg bliver helt fortvivlet. Jeg synes ikke det er korrekt, at man behandler en 85-årig kvinde på den måde, siger Carsten Jensen.
Annonce
Ingen hjælp
Så mange indlæggelser kan undgåes
En undersøgelse fra Dansk Industri viser, at der årligt er cirka 72.000 indlæggelser, der kunne forebygges. Hvis kommunerne blev bedre til at lære fra hinanden, kunne flere end 13.000 af dem undgås.
Alt efter hvor i landet man bor, er der store forskelle på, hvor stor en andel af den ældre befolkning, der bliver indlagt. Hvis alle kommuner blev mindst lige så gode til at undgå de forebyggelige indlæggelser, som de 20 procent bedste kommuner, ville man kunne have undgået flere end 13.000 indlæggelser blandt ældre i 2023.
Der er et relativt stort potentiale i Region Sjælland, hvor 15 indlæggelser pr. 1.000 indbyggere kunne være undgået, hvis man var lige så god til at forebygge som den bedste femtedel af kommunerne.
Samlet set koster de 72.000 forebyggelige indlæggelser blandt ældre samfundet mere end to milliarder kroner om året.
Sidst hans mor blev udskrevet fra sygehuset, skulle hjemmesygeplejersken komme forbi og give hans mor sondemad. Det skete bare ikke, så Carsten Jensen måtte ringe til hjemmesygeplejen, der ikke havde fået besked om, at Kirsten Jensen var blevet udskrevet.
Hendes situation er ikke usædvanlig. Syge ældre oplever, hvordan de falder ned i ingenmandslandet mellem sygehuse, praktiserende læge og hjemmeplejen. De tre instanser taler ikke altid sammen, og det genkender Carsten Jensen.
- Det er så uvirkeligt, siger han og vifter med moderens journal.
Kirsten Jensens søn Carsten kalder det uvirkeligt, at systemerne ikke taler sammen. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
- Jeg er ikke læge, så jeg kan ikke forstå, hvad der står i journalen, siger han.
Modarbejder hinanden
Carsten Jensen oplever, at når systemerne ikke taler sammen, så er det er op til patienternes pårørende at sørge for, at patienterne får den behandling og pleje, de har brug for.
- Jeg synes, det er meget, meget ringe. Det virker som om tre forskellige kasser modarbejder hinanden, siger han.
Kirsten Jensen har været syg i fire måneder - lige så længe har hun nærmest ikke spist noget. Først for nylig blev der lagt en plan for, hvordan hun skal undersøges, så hun kan komme til hægterne igen.
Efter hendes seneste indlæggelse er der omsider lagt en plan. Den 6. januar 2026 skal hun undersøges på Øre,- næse,- halskirurgisk ambulatorium på sygehuset i Køge, og den 30. marts 2026 skal Kirsten Jensen til høreprøve på Nykøbing Sygehus.
Annonce
- Gad vide, hvor mange, der er på sondemad, mens de venter på at blive undersøgt, spørger Carsten Jensen retorisk.
Læs svaret fra formanden for det nye Sundhedsråd i den kommende Region Øst her:
