Det er for alvor blevet sommer i Nykøbing FC, hvor der for tiden er godt gang i kuglepennene på ledergangene.
Klubben har allerede offentliggjort, at flere spillere forlader eller har forlænget med klubben frem mod den nye sæson.
Nu har en rigtig klubmand også sat sin underskrift på en forlængelse. Lørdag oplyser klubben, at anfører Kasper Jensen har valgt at skrive under på en ny kontrakt.
- Vi er utroligt glade for, at vi er blevet enige med Kasper om endnu et år i Nykøbing FC. Han er en kulturbærer i ordets bedste forstand og har gennem mange år været en enormt vigtig del af klubben – både på og uden for banen, siger fodbolddirektør Claus Jensen i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Kasper har også i denne sæson spillet en stor rolle i vores sportslige succes. Han går forrest hver eneste dag og stiller høje krav til både sig selv og sine medspillere. Det er med til at sikre, at vi konstant udvikler os og fastholder det stærke miljø, som vi har bygget op i klubben. Vi er meget tilfredse med, at han fortsætter i den mørkeblå trøje, siger Claus Jensen.
- Jeg er enormt stolt
Hovedpersonen selv skulle ikke bruge mange øjeblikke på at beslutte sig for at forlænge.
- Jeg er enormt stolt over at være NFC’er. Klubben betyder rigtig meget for mig, og det er blevet min klub. Derfor er det heller ingen hemmelighed, at det for mig var Nykøbing FC eller ingenting, siger Kasper Jensen i pressemeddelelsen.
- Jeg føler stadig, at jeg har meget at bidrage med, og jeg glæder mig hver dag til at møde ind og være en del af det her hold. Vi har et stærkt fællesskab, en ambitiøs hverdag og nogle mennesker omkring klubben, som gør det til noget særligt at være her.
Næste sæson står den igen på 2. division i Nykøbing, og anføreren nærer stor optimismen for fremtiden for det lokale fodboldflagskib.
- Jeg synes, klubben er på en rigtig spændende rejse. Der bliver arbejdet hårdt på mange fronter, og jeg tror på det, vi er i gang med at bygge op. Vi har vist rigtig mange positive ting i den seneste sæson, og jeg glæder mig til at være med til at tage de næste skridt sammen med holdet, staben og hele klubben, siger han.
Aftalen er en forlængelse med et enkelt år og løber frem til sommeren 2027.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Arkæologer gør uventet fund på historisk grund
Vagn tilbyder 5.000 kvadratmeter jord helt gratis – men ingen vil dyrke den
Har låst lærerne inde: - Vi er nogle meget intimiderende vagter
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok