Guldborgsund

Hvis man har over 24 kilometers daglig transport til og fra arbejde, vil der være forhøjede skattelempelser for 2026. Det skriver Skatte- og Vækstministeriet i en pressemeddelelse på baggrund af et forslag i regeringsgrundlaget. I yderkommuner vil man få en forhøjet sats på 98 øre mere per kilometer. (Arkivfoto).

Borgere i yderkommuner får størst gevinst

Skatteministeriet har offentliggjort de forventede effekter af det forhøjede kørselsfradrag. Ifølge en ekspert er borgere i yderområderne de klare vindere.

Pendlere på Lolland-Falster kan få større kørselsfradrag

  • Pendlere i Guldborgsund og Lolland kommuner kan få markant større skattelettelse i 2026.

  • Ændringen gavner især lange ture fra Lolland-Falster til arbejde.

Der vil for 2026 være nye og forhøjede skattelempelser for befordringsfradrag - også kendt som kørselsfradrag. Det forhøjede fradrag kommer på baggrund af stigende brændstofpriser. Især ejere af elbiler vil nyde godt af lempelserne, vurderer en skatteekspert. (Arkivfoto).

Når regeringens forslag om et forhøjet befordringsfradrag senere på året træder i kraft, vil der være stor forskel på, hvor mange penge man får, alt efter hvor i landet man bor.

Det viser nye tal fra Skatte- og Vækstministeriet, der mandag i en pressemeddelelse har offentliggjort de forventede effekter for borgere i alle landets kommuner.

Henning Boye Hansen, der er skatteekspert i BDO Revision, mener, at det er nemt at udpege en vinder, når det kommer til udbetalingen af fradragene.

- Det er ikke svært at finde ud af. Det er dem, der bor i yderkommunerne. De løber med langt størstedelen af gevinsten, siger Henning Boye.

Næsten en krone mere per kilometer

I det nye tiltag forhøjes den almindelige sats med 98 øre per kilometer for personer, der bor i yderkommuner.

Ifølge tallene vil pendlere i kommunerne Vordingborg, Guldborgsund og Odsherred i gennemsnit få mellem 3800 og 4200 kroner i skattelempelser.

Tallet for befolkningstætte områder som København eller Frederiksberg er mellem 1000 og 1450 kroner.

Ifølge Henning Boye Hansen er der dog en gruppe pendlere, der kan glæde sig endnu mere: ejerne af elbiler.

/ritzau/

Højere befordringsfradrag

- Hele begrundelsen for det nye forslag er, at benzin- og dieselpriserne er steget markant, og måske op mod 25 procent af alle pendlerne kører i en elbil, og de er ikke påvirket af de stigende priser, siger Henning Boye.

- Elbilsejere får altså en skattelettelse, og det forstår jeg godt. Dem, der kører i elbil, får altså samme lettelser som dem, der kører i benzinbiler, selv om de ikke har samme udgift, uddyber han.

Forslaget vil være med tilbagevirkende kraft og derfor gælde for hele 2026.

Det nye forslag om forhøjede fradrag kan komme pendlere til gode på to forskellige måder.

Den ene er ved, at man ændrer sin forskudsopgørelse.

På den måde får man et nyt skattekort, hvilket medfører, at man betaler mindre i skat i årets sidste måneder.

Den anden måde er ved at vente til marts, hvor man skal indtaste befordringsfradrag. På den måde får man besparelsen udbetalt som overskydende skat.

For pendlere handler det ikke kun om prisen på brændstof, men også om slid på bilen og de timer, der tilbagelægges på vejen.

For den enkelte pendler er det selvfølgelig positivt at få et højere befordringsfradrag, siger professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau.

Men regeringens nye satser er med hans ord ”kun et lille værn” mod, hvad det koster at køre frem og tilbage.

- Brændstof udgør kun halvdelen af transportudgifterne. Dertil kommer afskrivning og slid på bilen og den tid, du bruger på at komme frem og tilbage, siger Mogens Fosgerau.

Når så mange kommer i betragtning til det forhøjede fradrag, skyldes det, at antallet af pendlere er vokset de seneste år.

Ifølge en analyse offentliggjort i 2024 af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er antallet af pendlere steget med 21 procent fra 2012 til 2021.

Stigningen skyldes især, at antallet af langdistancependlere er steget med 34 procent i den periode.

En del af stigningen kan ifølge Mogens Fosgerau forklares med, at arbejdsmarkedet er blevet mere specialiseret, og at den enkelte derfor må rejse længere for at finde det rette job.

- En anden forklaring er, at flere vælger at blive boende i stedet for at flytte. Det kan være af hensyn til børnene, eller fordi det er dyrt at flytte. På grund af det specialiserede arbejdsmarked vil nogen komme til at flytte igen, og derfor vælger de at blive boende, siger Mogens Fosgerau.

Fradraget vil løbe frem til udgangen af 2026 og derefter gå tilbage til de oprindelige satser.

/ritzau/