- Når jeg har brugt det ord, så er jeg ærgerlig over, at jeg har brugt det, for det er ikke helt sådan, jeg mener det, siger Simon Hansen.
I læserbrevet kritiserer René Christensen, at borgmesteren med sit ordvalg taler ned til andre kommuner og insinuerer, at flagningen sker for billige politiske point frem for oprigtig solidaritet med Grønland og rigsfællesskabet.
Simon Hansen afviser dog, at det har været hans intention.
- Jeg vil ikke tolke på Renés ord. Men min pointe har hele tiden været, at kommuner ifølge Ankestyrelsen ikke har noget at gøre på den udenrigspolitiske bane, siger han.
Annonce
Samtidig understreger borgmesteren, at Guldborgsund Kommune bakker op om Grønland - blandt andet ved at flage på Grønlands nationaldag, hvilket kommunen har gjort i flere år.
- Selvfølgelig betyder Grønland og hele rigsfællesskabet noget for os, og jeg har fuld opbakning til den grønlandske befolkning i den situation, de står i, siger han.
Ifølge Simon Hansen handler hans grundlæggende holdning om at have klare og ensartede retningslinjer for, hvornår kommunen flager.
- Det er nemt at blive enige om Grønland lige nu. Men hvis man først begynder at flage hver gang, nogen foreslår det, så skal man også forholde sig til, hvilke andre flag man så skal hejse. Det er den diskussion, jeg gerne vil undgå, siger han.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Centerchef fyret: Nu udtaler kommunaldirektør sig
Nyt tilfælde af fugleinfluenza
Borgermøde om fremtidens nære sundhedsvæsen
Centerchef fyret
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Mest læste artikler
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
Lokalt byggemarked midlertidigt lukket