Fra svedige, ulækre hænder til de største, mest brølende løver: Huerne fløj i flæng

Fredag skete det - et nøgleøjeblik for de nu tidligere elever på Nykøbing Katedralskole. Overrækkelse af afgangsbevis, huer i luften. Dimissionen for "Nykatten".

Vanen tro holdt to af de afgående elever, Thorbjørn Most Jensen 3b og Johanne Bentzen Wulff 2n, tale for deres årgang, venner og familier.

- Forestil dig, at du er lille Simba, en meget lille ny kat, ude på savannen, alle kigger på dig med nysgerrige øjne. Sådan føltes første skoledag på Nykøbing Katedralskole, lød indledningen på talen, der meget godt skulle indkredse udviklingen fra ny på gymnasiet til hue på hovedet.

- De ulækre, svedige hænder og mavesmerter er nok det, jeg bedst kan huske fra dagen, lød det ærligt.

Formler og fællesskab

Men gymnasiet blev ikke blot noget, der skulle overstås, lod eleverne forsamlingen forstå.

- Vi fik en følelse af at høre til og være en del af et fællesskab. En del af flokken.

Undervejs i talen nævnte de både lærebøgernes kemiske forbindelser, tekstanalyser, og matematiske ligninger hele vejen over til skolens sociale liv: Fester, musicals, fodboldkampe, klassejulefrokoster og klassegrupper på Snapchat.

- For Nykat har været meget mere end bare viden, bøger og afleveringer. Det har også været fællesskab - og det er i virkeligheden nok det, vi kommer til at savne allermest, lød det i talen.

Og med et glimt i øjet blev det nævnt, at nogle af eleverne nåede at være på studietur, inden der blev indført spiritusforbud.

Farvel til flokken

Helt centralt i talen var også en tak til lærerne.

- I har udfordret os, støttet os og løftet os. I har delt jeres viden, jeres tid og ikke mindst jeres tålmodighed. I har gjort en kæmpe forskel for os. Tak for at have gjort det muligt for os alle at stå her i dag. Tak for at være en kæmpe inspiration, lød det fra scenen.

Og midt i det hele, en refleksion over at skulle videre.

- Det er en meget overvældende følelse, pludseligt at have. På den ene side den ultimative frihed, på den anden side et meget stort ansvar. Hvad nu hvis man ikke aner hvad man vil? Hvis man vælger forkert? Eller hvad hvis vi opdager, at vi slet ikke er klar til det der venter os?

Men de unge menneskers gåpåmod og sult på verden må man ikke tage fejl af.

- Nu er vi gået fra at være den lille usikre løveunge til at være den største og mest brølende løve, klar til at indtage den nye verden, rundede talen af til stort bifald.