Candice Progler-Thomsen er direkte flov over sit hjemland, og hun håber, at situationen snart ændrer sig. Privatfoto
Hun er flov over sit lands opførsel: - Alt, han gør, ødelægger det
Når Candice Progler-Thomsen tænker på sit fødeland, bliver hun flov over lederens opførelse. Hun skammer sig faktisk direkte og håber på, at der kan findes en løsning.
Sådan lyder den benhårde og ærlige udmelding fra Candice Progler-Thomsen, som kommer fra den amerikanske stat Michigan. De seneste fem år har hun boet på Lolland og knuselsker den danske kultur.
Derfor føler Candice Progler-Thomsen, at det er ekstra hjerteskærende, når USA's præsident, Donald Trump, udtaler, at han vil have Grønland.
- Jeg ser ham som en bully (tyran, red.). Jeg
føler mig ikke særlig amerikansk i den her situation. Jeg ved ikke, om det giver mening, men jeg hører mere til Danmark i den her sag, siger dansk-amerikaneren.
Candice og Danmark
I 1993 kom Candice Progler-Thomsen til Danmark for første gang som udvekslingsstudent.
Hun flyttede igen til Danmark i 2008 for at arbejde. Her mødte Candice sin mand, Kim.
Candice har boet i mange lande blandt andet Saudi Arabien og Qatar, men føler den tætteste tilknytning til USA og Danmark. Her er begge hendes børn også født.
Det er 19 år siden, hun sidst boede i USA.
Candice har blandt andet boet i Vejle, Møn, København og nu Lolland.
Alt han gør ødelægger det, USA har arbejdet for i mange år.
Candice Progler-Thomsen
Ødelægger alt
Annonce
Hvorfor er du flov over at være amerikaner?
- Jeg har i
mange år følt mig det. Og det kommer an på, hvor jeg bor i verden og anledningen. Man kan
sige, at jeg skammer mig over at være amerikaner. Og det har jeg gjort i hele hans (Donald Trumps, red.) regeringstid, siger Candice Progler-Thomsen.
- Fordi alt, han gør, ødelægger det, USA har arbejdet for i mange år. Alle de gode relationer vi har rundt om verden for eksempel.
Følger ikke med
Candice Progler-Thomsen tror ikke, at den almindelige amerikaner forstår, hvad Donald Trumps trusler mod Grønland betyder for Grønland, Danmark og Europa.
- Men
amerikanere de følger ikke verdenspolitik særligt meget. Derfor giver
situationen ikke så meget mening for dem. Mange amerikaneres verden er meget tæt på, der hvor de bor. Fordi, der
foregår så meget i en storby, en delstat og i hele USA, så der er mange lag af nyheder.
- Og
amerikanere arbejder døgnet rundt. De har måske en til to ugers ferie om året. De
har ikke tid og penge til at rejse til Europa nødvendigvis, siger Candice Progler-Thomsen.
Det er heller ikke din jord. Du har ikke ret til landet.
Candice Progler-Thomsen
Hun mener, at den gængse amerikaner derfor ikke altid forstår, hvilke konsekvenser Donald Trumps trusler og udtalelser har.
Heller ikke din jord
Er du
nervøs for, at Trump invaderer Grønland?
Annonce
- Jeg ved
det ikke. Han vil
slutte krigen mellem Rusland og Ukraine på 24 timer. Det er jo ikke sket. Fordi Trump og Putin er venner, derfor kan vi ikke stole på Trump, siger Candice Progler-Thomsen.
- Han
følger ikke lovgivning. Han følger ikke diplomati.
Hvis Donald Trump beder om dit råd til, hvad han skal gøre med Grønland, hvad vil du så sige til ham?
- Du har
altid haft ret til at have amerikansk base på Grønland. Det har du i mange år haft.
Det har USA haft. Kan du
ikke gøre det på den måde? Du har muligheden, for at samarbejde med alle de her europæiske lande og NATO lande. Vi er
stærkere sammen, siger Candice Progler-Thomsen, der understreger, at hun er sikker på, at Europa, NATO og Grønland vil være åbne for tættere samarbejde i Arktis.
- Men det er heller ikke din jord. Du har ikke ret
til landet, tilføjer hun til sidst.
Det Hvide Hus deler ai-genereret billede af Trump i Grønland
Selvom planerne om at overtage Grønland virkede til at være lagt på is
efter mødet i Davos i denne uge, har Det Hvide Hus siden delt et foto lavet med kunstig intelligens. Her ser man Trump fra ryggen, der går i et sneklædt landskab ved siden af en pingvin. I baggrunden er plantet et grønlandsk flag. Pingvinen bærer det amerikanske.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu