Lars Weesgaard har en kopi af Frihedsgudinden stående i haven foran huset lidt uden for Maglebrænde. Han elsker nemlig USA. Måske kommer der nu også flere kvindestatuer på Lolland-Falster? Arkivfoto: David ArnholmDavid Arnholm
Hvem "flytter" til Guldborgsund? Tre dronninger kom i spil
Mange kvinder fra Lolland-Falster har haft stor betydning for Danmark samt lokalområdet. Det gælder ikke mindst Sprænghest og andre enkedronninger, der måske ender med at give inspiration til nye statuer.
Der skal arbejdes med mange og meget forskellige sager, når der oven på det snarlige kommunalvalg indtræder et nyt byråd i Guldborgund Kommune. Såmænd også med en mulig placering af tre lokale enkedronninger.
- Det handler om at hædre kvinderne i det offentlige rum med statuer, og i den sammenhæng er Nykøbing som Dronningernes By et naturligt tilvalg. Vi har haft tre enkedronninger, der har boet her, og det var en oplagt idé at starte med dem.
Sådan lød det fra byrådspolitiker Bob Richard Nielsen (Æ) oven på torsdag aftens i alt 20 sagsbehandlinger.
Ikke stor debat
Om budgetaftale
Med Budgetaftale 2026 har har forligsparterne med en bred politisk forankring besluttet
prioriteringen af en række indsatser, der knytter sig til virkeliggørelsen af syv strategiske
temaer i plan- og udvalgsstrategierne, der udgør den politiske retning for Guldborgsund
Kommune.
De syv temaer er Det gode børneliv, Uddannelsesbyen Nykøbing Falster, Et godt erhvervsklima, Grøn omstilling, Den attraktive arbejdsplads, Turisme og bosætning samt Omsorg og sundhedsfremme.
På det treenhalvtimes byrådsmøde kunne man godt komme til at overse den forholdsvis lille passage, der handlede om de lokale dronninger. Men emnet er med torsdagens endelige godkendelse af Budgetaftale 2026 nu skrevet ind som en retning, der skal arbejdes i for det kommende nye byråd.
Annonce
I første omgang kan vi jo tage de dronninger, der har valgt at bosiddende her lokalt
Bob Richard Nielsen, byrådspolitiker (Æ)
- Vi vil sammen med Museum Lolland-Falster gå i aktiv dialog med Kulturministeriet om, hvorvidt der er kvindelige notabiliteter med tilknytning til vores landsdel, der kan komme i betragtning til Kulturministeriets tiltag med at hædre kvinder i det offentlige rum med statuer, står det nu skrevet i den nye budgetaftale.
Red en hest til døde
- I første omgang kan vi jo tage de dronninger, der har valgt at bosiddende her lokalt. Det er Dronning Margrete Sambiria - også kaldet Sprænghest - samt Dronning Sophie og Dronning Dorothea. Men vi har også haft andre dronninger, men det var de tre enkedronninger, der boede her specifikt, forklarede Bob Richard Nielsen om det initiativ, han selv har hjulpet på vej via sin post i bestyrelsen hos Museum Lolland-Falster.
Det skal med, at Dronning Margrethe Sambiria fik tilnavnet Sprænghest, fordi hun red en hest til døde under en hurtig omgruppering af sin hær.
Kan komme med bud
Hele baggrunden for tankerne om at hædre kvinder er en efterlysning udsendt tidligere på året, hvor Aalborg Universitet og Kulturministeriet beder danskerne om hjælp til at komme med deres bud på de kvinder i danmarkshistorien, som fortjener større anerkendelse.
På borgerbidrag.dk kan danskerne således komme med deres bud på hvilke danske kvinder, der mangler at blive hædret i det offentlige rum i deres lokalområde. I dag er det offentlige rum nemlig domineret af kunst - for eksempel statuer - som hylder de mænd, der på hver deres måde har været centrale i Danmarks historie.
Netop de manglende kvinder afbildet i det offentlige rum er noget, som Museum Lolland-Falsters direktør Ulla Schaltz og Fuglsang Kunstmuseums direktør Anna Schram Vejlby har gjort sig tanker om og holdt oplæg om på Kvindernes Internationale Kampdag.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu