Henrik Høegh-Andersen (V) mener som bestyrelsesmedlem i Krokodille Zoo, at de tidligere ansattes udlægning er en direkte modarbejdelse af direktøren. Foto: Thomas Howalt Andersen.
Kritik af Krokodille Zoo vækker vrede: - De har været uartige over for René
En række tidligere ansatte fortæller om en arbejdsplads præget af frygt, men bestyrelsesmedlem Henrik Høegh-Andersen mener, at de vil undergrave direktør René Hedegaard.
Bestyrelsesmedlem afviser kritik af Krokodille Zoo
Bestyrelsesmedlem Henrik Høegh-Andersen kalder kritikken fra tidligere ansatte på Krokodille Zoo for et forsøg på at undergrave direktør René Hedegaard. Han mener, at en tidligere konflikt blev håndteret med ekstern HR-hjælp og 3F.
To tidligere ansatte har over for Fagbladet 3F fortalt om frygt og manglende sikkerhedsprocedurer ved arbejdet med krokodillerne. René Hedegaard udtaler sig ikke, da bestyrelsen mener, at han er for involveret i sagen.
At tidligere ansatte nu retter hård kritik mod deres tidligere arbejdsplads Krokodille Zoo er ”nærmest en konspiration”, mener bestyrelsesmedlem Henrik Høegh-Andersen, der også er byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune for Venstre.
Han anså forløbet for afsluttet, og mener, at de nu står frem for at undergrave direktør i Krokodille Zoo René Hedegaard.
- Jeg synes godt nok, de har været uartige overfor René, og nu kommer de ud med alle mulige beskyldninger, som vi aldrig har hørt før, siger han.
Nærmest konspiratorisk
Ifølge Henrik Høegh-Andersen begyndte konflikten, der nu er kommet frem i offentligheden, med et længere forløb, hvor en ekstern HR-konsulent blev hyret ind for at tage samtaler med ledelse, ansatte og fagforeningen 3F.
Annonce
Forløbet endte ifølge Høegh-Andersen med en aftale med 3F, der indebar afskedigelsen af flere ansatte.
Og så troede han, at den var lukket dér.
- Der har været nogle, der har været ansat dernede, som begyndte at undergrave René med alt muligt mærkeligt. Det er også sjovt, at man ringer til Arbejdstilsynet en dag, hvor man ved, at René ikke er hjemme og påstår nogle ting, som René aldrig er blevet oplyst om.
Henrik Høegh-Andersen henviser her til et besøg fra Arbejdstilsynet i 2024, der resulterede i syv påbud, to strakspåbud og fem påtaler.
Han kan ikke afvise, at der kan have været episoder, hvor René Hedegaard har hævet stemmen eller ikke har været ”helt god til at tale med dem”.
- Men der er nærmest lavet en konspiration mod René. Det mener jeg, og det vil jeg stadigvæk påstå. Det er et bevidst sammenrend af de her medarbejdere, hvor de prøver at køre René ned.
Med hvilket formål?
- Fordi der var kommet nogle nye medarbejdere, og så synes man ikke, at man er blevet behandlet ordentligt.
- Vi har jo medarbejdere, der har været dernede i en masse år, og det er de stadigvæk. De vil slet ikke være en del af det her.
Rettede hård kritik
Annonce
Sagen begyndte, da to tidligere ansatte onsdag stillede sig frem i Fagbladet 3F og fortalte, hvordan deres tid i Krokodille Zoo var præget af frygt og manglende sikkerhedsprocedurer.
Seks anonyme fortællinger understøttede den samlede beskrivelse af arbejdspladsen og René Hedegaard som henholdsvis ”cowboy-agtig”, utilregnelig og grænseoverskridende.
René Hedegaard selv udtaler sig ikke til Folketidende, fordi bestyrelsen ikke ønsker, at han kommenterer en sag, hvor han selv er involveret. Det bekræfter Henrik Høegh-Andersen.
Overfor Fagbladet 3F beskriver én af de tidligere ansatte, at han med et træskjold i hånden og uden skriftlig sikkerhedsprocedure skulle ind til de meterlange krokodiller. Når han tænker tilbage, mener han, at det er rent held, at han ikke blev skadet flere gange, sagde han til mediet.
Kan altid komme bagefter
Henrik Høegh-Andersen ved ikke, hvorfor de tidligere ansatte skulle have et ønske om at undergrave deres forhenværende leder, men mener, at det er det, der sker. Han begrunder det blandt andet med, at han finder timingen besynderlig.
- Hvorfor kommer alle de historier nu? Det er det, der irriterer mig. Hvis du føler dig utryg, så er din første opgave sgu da at gå til din arbejdsgiver og sige: "Jeg har ikke lyst til det her". Man kan altid komme bagefter og sige det. Det er jo sjovt, at vi ikke har hørt det før nu.
- Vi føler bare fra bestyrelsens side, at det er en direkte modarbejdelse af René. Vi har lavet nogle aftaler, og vi synes også, at vi har fået løst konflikten og fået løst det på en god måde også med 3F. Derfor er vi lidt uforstående overfor, at vi får den her nu.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Formand raser over kommunal kovending: - Hovedet ved ikke, hvad røven laver
Kritik af Krokodille Zoo vækker vrede: - De har været uartige over for René
Trine fik nej fra kommunen: - Føler vi er blevet røvrendt
Louises kat kom hjem med skudsår: Kalder det sygt, at nogen hader katte så meget
Politikerne sagde nej i marts: Nu kan Østofte alligevel få det
Mest læste artikler
Lokale elinstallatører fusionerer
Par flytter efter 41 år: Gigantisk datacenter på opkøb
I én time i nat åbnede himlen voldsomt over Lolland-Falster
Is-legende fylder rundt: Åbner op om kendte kunder og et attraktivt tilbud fra Kina
Tidligere ansatte retter alvorlig kritik mod Krokodille Zoo