Lolland
Afgangseleverne fra Maribo Gymnasium er fredag samlet til årets gallafest.. Foto: Palle Nevad Frandsen
Lanternerne tændt til alle tiders fest
Trabant, Porsche og ladcykel er alle godkendte transportmidler, når de unge skal til fest.
Tidens poptoner blandes med vrede vrinsk fra en amerikansk muskelbil og lidt hjulspin fra en potent sportsvogn. For 89 unge er matematiktimerne glemt, eksamensnerverne sat på hold i endnu nogle uger, og i stedet for er det tid til en af gymnasietidens helt store aftener.
Årets gallafest på Maribo Gymnasium finder sted i aften, og sidst på eftermiddagen var der ankomst på den røde løber for alle årets afgangselever.
Elevernes ankomst til festen tiltrækker altid masser af lokale, især selvfølgelig forældre og bedsteforældre. I det smukkeste forårsvejr var der dog ekstra trængsel for at se de festklædte unge ankomme til festen.
Årets tema er i år "Lanternelys", men det afspejler sig nærmest ikke i valget af transportmidler, men til gengæld mere i farven på især kjolerne.
Til gengæld viser valget af køretøj måske mere temperamentet hos gallaparrene. Mens nogle har valgt en eksklusiv Range Rover, har andre sat sig bag i en god, gammel 2CV. Her er også ankomst i en tysk brandbil, en østtysk Trabant og så den lidt mere miljørigtige, hvor det sker på en Christianiacykel.
Efter turen på den røde løber venter nu en aften med festmiddag, prisoverrækkelser, den traditionelle Les Lanciers og sikkert også udsigten til at vågne engang i løbet af lørdagen med tømmermænd - og lysten til, at sollyset ikke er stærkere end det blafrende stearinlys i en lanterne.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst