Når den nye Storstrømsbro, som nu officielt hedder Dronning Margrethe II's Bro, åbner for trafik på mandag, er det ikke kun til fordel for bilisterne.
Broen har nemlig også en cykel- og gangsti, og formand for Cyklistforbundet i Guldborgsund, Bjarne Arildsen, glæder sig.
- I næsten 90 år har der været en cykelrute via den gamle Storstrømsbro, og for cyklisterne er det vigtigt med en broforbindelse, for ellers er det svært at komme fra Falster til Sjælland og omvendt, hvis man er på cykel. Allerede da planerne om den nye bro var i høring, anbefalede vi, at der også blev lavet en cykelsti, siger han. Bjarne Arildsen er til daglig journalist på Folketidende, men er i sit civile liv altså formand for Cyklistforbundet i Guldborgsund.
Den gamle Storstrømsbro nærmer sig som nævnt de 90 år, og det kan ses og mærkes, når man kører over den. Derfor glæder Bjarne Arildsen sig over, at der snart kommer ny asfalt under dækkene.
- Det er på tide. Jeg tror, at alle cyklister er glade for, at der kommer en ny bro. Og ja, jeg skal da også selv prøve den, siger han med et smil.
Annonce
Dronning Margrethe II's Bro åbner på mandag, 23. marts, sidst på eftermiddagen.
Seneste artikler
Centerchef fyret: Nu udtaler kommunaldirektør sig
Nyt tilfælde af fugleinfluenza
Borgermøde om fremtidens nære sundhedsvæsen
Centerchef fyret
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Mest læste artikler
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
Lokalt byggemarked midlertidigt lukket