Marcus Knuth frygter formueskat: Landbrug vil ”lukke og slukke”

Pegefingrene bliver rettet mod Norge, når snakken falder på formueskatten.

Nabolandet står for nogle partier som et skrækeksempel på, hvordan millionerne vil strømme ud af landet, hvis man indfører en formueskat.

Andre trækker på Norge som et fremragende eksempel på, hvor mange penge det har indbragt den norske stat siden formueskattens indførelse.

For- og bagsiderne af medaljen diskuteres på livet løs - også på Sydhavsøerne, hvor kandidat for Konservative i Guldborgsundkredsen Marcus Knuth trækker Norge-kortet.

- Hvis man beder virksomhedsejere og folk, der har kapital, om at betale en bid af deres kapital hvert evigt eneste år, så risikerer du at se det, der sker i Norge, hvor rigtig mange virksomhedsejere er flyttet ud, siger han.

Marcus Knuth mener, at mange landmænd på Lolland og Falster kan blive ramt af den foreslåede formueskat.

Brede skuldre eller misundelse

Både Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet har foreslået forskellige modeller for en beskatning af de rigeste. Modellerne spænder vidt.

Enhedslisten foreslår beskatning på 1 procent årligt på formuer over 35 millioner kroner, mens Socialistisk Folkeparti vil have en beskatning på en halv procent årligt på formuer over 10 millioner kroner.

Socialdemokratiet foreslår med en tredje model beskatning på en halv procent årligt på formuer over 25 millioner kroner.

Fra Socialdemokratiet lyder det, at forslaget skal mindske den stigende ulighed i Danmark ved at lade de rigeste løfte en større byrde for samfundets bedste. Ifølge partiet er det formuerne, særligt blandt den rigeste procent af befolkningen, at uligheden er stigende.

I det andet ringhjørne står de blå partier og Moderaterne.

De mener, at virksomhedsejere, der har arbejdet for at opbygge store virksomheder med mange arbejdspladser, ikke skal pålægges endnu en skat - ”dobbeltbeskatning”, kalder Venstre det for eksempel. Det vil få millionformuer og store arbejdspladser til at rykke ud af landet, lyder det fra blå og lilla side.

Rammer Lolland og Falster

Ifølge Marcus Knuth vil formueskatten få store konsekvenser på Lolland og Falster. Særligt for områdernes landmænd. Knuth frygter, at landbrugene risikerer ikke at være rentable, hvis en formueskat indføres.

- Hvis virksomhedsejerne bliver ramt endnu hårdere på den front, så risikerer vi at få en masse virksomheder der simpelthen ikke kan løbe rundt.

Men det er jo meget store landbrug, vi har - især på Lolland. Er der virkelig tale om mange mennesker, som potentielt bliver ramt af den her formueskat?

- Det er det, jeg frygter. Hvis vi tager en hektarpris på 300.000 kr. for én hektar, så skal du rundt regnet op på omkring 80 hektar, før man bliver ramt. Det er jo ikke en stor gård, og hvis alle gårde over 80 hektar bliver ramt af det her på Lolland-Falster, så er det altså mange mennesker, siger Marcus Knuth, der også medregner et - i hans øjne - potentielt tab af arbejdspladser for virksomhedens ansatte.

Nu taler vi landbrug, men det er måske en lille del af det samlede antal vælgere, der ejer et landbrug og kan blive ramt af den her formueskat. Tror du, at det her appellerer til de fleste af dine vælgere?

- Jamen, det er sådan set ikke, jeg går ikke så meget op i, om det er mine vælgere eller ej. Jeg er bange for, hvad det her gør ved dansk økonomi som helhed, siger han.

- Du risikerer, at mange af dem, der betaler mest i skat, flytter ud af landet - eller, i tilfældet med landbrugene, lukker og slukker. Og så risikerer vi, at vores velfærdssamfund ikke kan hænge sammen.

Bliver du selv ramt af en eventuel formueskat?

- Haha, nej, der er desværre langt op, men jeg frygter da, at min bror (Christoffer Knuth, ejer og daglig leder af Knuthenborg Gods, red) bliver ramt med de konsekvenser det kan få , men det er heller ikke pointen, siger Marcus Knuth.