Morten ser solceller som en del af løsningen

- Det giver god mening at bruge landbrugsjord, hvor man alligevel ikke kan dyrke noget, til solceller. Vi har som kommune valgt en strategi, hvor vi tiltrækker grøn omstilling og de virksomheder, der følger med. Det skal vi fortsætte med, fordi det er vejen frem, siger han.

Morten understreger, at det ikke handler om at dække al jord med solceller.

- Selvfølgelig skal man inddrage naboer og sikre beplantning, så anlæggene falder ind i landskabet. Det ville være helt tosset at placere solceller midt i en landsby eller på åben strand. Men med de rigtige rammer kan vi få energi og nye job uden at ødelægge naturen.

Han anerkender, at enkelte naboer kan være bekymrede for udsigt og boligpriser.

- Nogle gange må man se på det større perspektiv. Vi skal alle sammen have energi - også efter 2030. 

Morten har tidligere haft solcelleproblematikken inde på livet via sit politiske arbejde for Socialdemokratiet, men som privatperson blander han sig nu også i debatten.

En skarp modstemme

Det synspunkt deles ikke af Michael Skovbon, formand for foreningen Landskabets Vogtere, som kæmper for at bremse de store solcelleparker.

- De her energiparker overskygger alt. Politikerne tror, de bliver grønne ved at etablere solcelleparker. Det gør de ikke. Vi har allerede en overproduktion af strøm, i Guldborgsund på 267 procent, og ifølge Energistyrelsen må man ikke trække CO₂ fra, når der er overskud, siger han.

Michael frygter både for natur, turisme og boligpriser.

- En turist kan ikke køre en cykeltur uden at støde på et energianlæg. Det kan ikke gavne turismen - kun skade den.

For ham er konklusionen klar: Der bør ikke opstilles flere solcelleparker, før der er et reelt behov.

Vi får brug for mere grøn strøm

Brian Vad Mathiesen, professor i bæredygtig energiplanlægning ved Aalborg Universitet, maner dog til ro og ser sagen i et større perspektiv.

- Det afgørende er den samlede balance i elsystemet. Nogle gange er der overskud, andre gange underskud. Men det betyder ikke, at vi ikke har brug for nye solceller. Vi får brug for mere vedvarende energi, ikke mindre.

Han peger på, at sol og vind supplerer hinanden.

- Solceller producerer mest forår, sommer og efterår, mens vindmøller leverer mest i vinterhalvåret, hvor vi har størst behov. Og med stigende elforbrug fra elbiler og varmepumper er der stadig plads til udbygning.

Grøn energi som jobmotor

For Morten er de mulige gevinster ikke kun klimamæssige, men også økonomiske.

- Solceller kan skabe lokale job til service og vedligehold. Men det er vigtigt, at vi ikke bare tiltrækker arbejdskraft - vi skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft, så vi får virksomheder med de rigtige kompetencer.

Han mener, at Lolland-Falster kan være et foregangsområde.

- Vi har leveret vores andel, men vi skal fortsætte. Grøn omstilling er en chance for vækst, hvis vi planlægger med omtanke, siger han.