Nævn kasserer fredningsprojekt: - Det er grotesk

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet den fredning af naturområdet Skarholm på Sydlolland, som fredningsnævnet ellers besluttede i 2023.

- De desavouerer jo fuldstændig den naturindsats, vi har lavet frivilligt i 25 år. Det er lidt rystende, og jeg forstår det vitterligt ikke. Jeg har meget svært ved at se, hvad de vil have ud af det. Sådan lyder det fra godsejer Anders Henriksen, Lidsø Gods på Sydlolland, som en reaktion på, at et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet har besluttet at ophæve den fredning af naturområdet Skarholm nordvest for Rødbyhavn, som Fredningsnævnet for Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster ellers vedtog i foråret 2023.

Skarholm er et naturområde på cirka 196 hektar, hvoraf langt størstedelen tilhører Lidsø Gods. Området har tidligere været dyrket som landbrugsjord, men siden 2000 har det ligget udyrket hen som naturområde.

25 siders lang afgørelse

Fredningen af området blev i sin tid aftalt mellem Danmarks Naturfredningsforening, Lolland Kommune, områdets lodsejere og Fredningsnævnet for Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster med henblik på at bibeholde det som naturområde.

Formålet med fredningen er navnlig at bevare og forbedre de biologiske værdier, der knytter sig til det åbne strandengsområde samt søer, vandløb, skov- og naturarealer, at beskytte og forbedre de landskabelige værdier, at sikre og forbedre områdets rekreative kvaliteter og at skabe grundlag for naturpleje, lød det dengang i afgørelsen.

Men i den nye afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet har piben fået en anden lyd:

”Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at gennemføre en fredning af Skarholm. Flertallet har bemærket, at naturen i området er opstået efter ophøret af den landbrugsmæssige dyrkning, og at der derfor er tale om et nyere naturområde, hvor de fredningsværdige elementer er begrænset til enkelte, mindre arealer”, lyder det.

”Selvom flertallet anerkender, at der med tiden vil kunne udvikle sig særlige biologiske værdier på de arealer, der i dag ikke rummer egentlige fredningsværdige elementer, har flertallet vurderet, at størstedelen af fredningsområdet aktuelt ikke rummer sådanne særlige værdier, som bør føre til, at fredningsinstrumentet skal bringes i anvendelse”, står der blandt andet i den 25 sider lange afgørelse.

- Vi er forbløffede 

I Lolland Kommune, der har været med til at frede området, er der stor overraskelse over afgørelsen.

- Vi er meget forbløffede, det havde vi ikke troet. Det er rigtigt meget arbejde, som både vi, Danmarks Naturfredningsforening og Fredningsnævnet har lagt i det gennem mange år, fortæller Martin Bruun, der er chefkonsulent i Teknik- og Miljømyndigheden i Lolland Kommune.

Skarholm blev netop udtaget til fredning, bl.a. fordi der er lavvandede vådområder med padder og fugle og en særlig flora på Det Lollandske Dige.

Men Miljø- og Fødevareklagenævnet mener, at de vigtigste naturværdier allerede er beskyttet af naturbeskyttelsesloven, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. I afgørelsen fremhæves det, at der er en streng beskyttelsesordning og lovforbud mod at skade yngle- og rasteområder. Derfor ser flertallet ikke et ekstra behov for fredning.

- Vi havde forventet, at afgørelsen gik på det økonomiske spørgsmål og ikke på fredningen. En del af området er der dyrkningsret på, og det er rigtigt, at der er lovgivning, der vil gøre det vanskeligt at få lov at genopdyrke dele af det, men hvis lodsejeren gerne vil sætte en plov ned igen, vil det kræve en masse tid at sagsbehandle det, fortæller Martin Bruun.

Mens Lolland Kommune undrer sig over, at fredningen overhovedet bliver underkendt, er formanden for det lokale fredningsnævn mere afdæmpet i sin reaktion.

- Jeg vil ikke sige, at jeg er overrasket. Sådanne afgørelser er svære at skønne i. Der er flere, der skal ind i en fredningssag og skønne på skift, og det er ikke sikkert, man lander det samme sted, fortæller Anders Martin Jensen, der er formand for Fredningsnævnet for Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster. 

-Jeg ved ikke, om beløbets størrelse på erstatning til lodsejerne også spillede ind. Landbrugsjord er dyrt på Lolland, så det ville blive en dyr fredning. Men da vi indstillede det til fredning, mente alle, at det skulle fredes, fordi der var opstået noget fint natur, og det er der ikke så meget af på Lolland, der er ikke meget, der får lov at ligge udyrket hen. 

- Nu står vi i et limbo

Afgørelsen betyder også, at der alligevel ikke skal udbetales erstatning til blandt andre Lidsø Gods. I forbindelse med fredningssagen blev Anders Henriksen tilkendt en erstatning på 10,2 millioner kroner, et beløb, han besluttede at klage over til Miljø- og Fødevareklagenævnet med et krav om en erstatning på 21,3 millioner kroner.

Sagen var dog endt i Miljø- og Fødevareklagenævnet alligevel, da alle sager, hvor der tilkendes erstatninger på over 500.000 kroner automatisk, skal forelægges nævnet.

For Anders Henriksen handler det dog ikke om penge, pointerer han.

- Vi har passet og plejet området i 25 år, og nu står vi pludselig i et limbo, hvor vi enten skal pløje det op eller finde en anden løsning, siger han.

- Jeg vil være meget ked af at skulle ødelægge 25 års naturgenopretning, hvor der er kommet forskellige sjældne planter, fugle, dyreliv og så videre. Hvis man pløjer det hele op igen og sår korn, forsvinder de, tilføjer han.

Usikkerhed om Den Grønne Trepart 

På Lidsø bliver Anders Henriksens humør ikke bedre af, at klagenævnets afgørelse er endelig og derfor ikke kan tages op igen ved en højere instans, medmindre han vil anlægge en retssag. Han er bekymret for, hvilke konsekvenser sagen vil få med arbejdet med Den Grønne Trepart.

- Det kommer til at give en frygtelig masse ballade, for så stopper den grønne trepart jo lige med det samme, indtil man får afklaret det her, for ellers kan de jo underkende alle andre frivillige aftaler, der bliver indgået - både bagud- og fremadrettet, siger Anders Henriksen.

At afgørelsen skaber usikkerhed i forhold til Den Grønne Trepart, forstår Martin Bruun fuldt ud:

- Det har ikke direkte noget med hinanden at gøre, men jeg kan godt forstå, at man kan blive ramt af den tanke. For lige nu taler vi med den ene hånd om at tage meget jord ud, og med en anden hånd spoler vi 196 ha. naturområde tilbage, som vi allerede nu kunne have taget ud, siger han.

- Men de projekter, vi laver i Den Grønne Trepart bliver indgået frivilligt, også om det økonomiske. Hvis man er uenig i det beløb, man kan få i erstatning, kan man bare sige nej tak, fortæller han.

Ønsker man det her?

Anders Henriksen overvejer nu, hvad næste skridt skal være i sagen.

- Altså man kan jo søge noget erstatning for den periode, hvor jeg ikke har kunnet genopdyrke jorden, men det redder jo ikke naturen. Så vi skal helt op på regeringsniveau og spørge, om det er det her, man ønsker, siger Anders Henriksen.