De kom forbi ved lidt af et tilfælde, men endte med at finde både hash og kokain, da betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mandag aften kørte en tur på Falster.
Nærmere bestemt lagde politiet vejen forbi en adresse på Midtfalster, og i den forbindelse bemærkede betjentene en parkeret bil ved adressen.
I bilen sad en 17-årig dreng, og det var der ikke noget problem i. Dog virkede han påvirket af stoffer.
Det gav anledning til at visitere drengen - og her fandt politiet en del narkotika.
Drengen var nemlig i besiddelse af 21,9 gram hash og 9,2 gram kokain, som blev beslaglagt på stedet.
Nu er den 17-årige sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer, og både hans forældre og de sociale myndigheder er underrettet om sagen, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst