EKSKLUSIVT

Nu slår byen tilbage mod rockerudvidelse. Arkivfoto: Ernst van Norde, Facebook Inmortales Mc Southsite. Grafik: Nicklas Linnemann

Nu svarer Inmortales: - Det billede er forkert

Nu svarer gruppen Inmortales på Folketidendes spørgsmål.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvorfor har I valgt at være støtteklub til Bandidos?

- Vi er en officiel støtteklub til Bandidos MC. Det har vi valgt, fordi vi deler deres værdier om broderskab, loyalitet og fællesskab. Vi er en selvstændig klub, der lever et lovlydigt liv med fokus på sammenhold og gensidig respekt, skriver Inmortales i en mail.

Ulovlig eller ej?

National enhed for Særlig Kriminalitet har nedlagt forbud mod rockerbanden Bandidos i maj 2024.

Der afventes stadig dom i sagen, som kører ved retten i Helsingør.

Tidligere på året blev 10 personer anholdt for at videreføre klubben efter forbuddet.

Kilde: politi.dk

Ser I nogen problemer ved at støtte en muligvis ulovlig rockerklub? 

- Nej. Bandidos MC er i dag en lovlig forening i Danmark. Der verserer en sag, og vi har tillid til, at det danske retssystem træffer en retfærdig og uvildig afgørelse. Indtil da gælder uskyldsformodningen – også for dem.

Forstår I, at folk kan føle sig utrygge ved, at en motorcykelklub med tråde til en kriminel bande åbner et nyt klubhus?

- Det billede er forkert. Der er hverken tale om et nyt klubhus eller nye personer. Det er de samme mennesker, som har brugt stedet i årevis – uden problemer. Intet er ændret, bortset fra den offentlige fortælling. Utryghed bør baseres på fakta – ikke på politisk framing eller mediedrama.

Hvorfor ønsker I ikke personlige interviews? 

- Vi har valgt at udtale os skriftligt, fordi erfaringen viser, at personlige interviews alt for ofte bruges til at skabe sensation frem for at formidle substans. Vi deltager ikke i mediespil. Vi holder os til fakta, principper og retten til at blive behandlet ordentligt.

Hvad sker der?

Inmortales er en motorcykelklub, der officielt støtter Bandidos gennem en forening, som hedder Red and Gold Family. Klubben holder blandt andre steder til i Nakskov, og nu vil organisationen udvide til Odense Kommune.

Her har byrådspolitikerne udtrykt, at man ikke vil have en motorcykelklub, der støtter den forbudte klub Bandidos. Folketidende venter på svar fra Lolland Kommunes byrødder, om hvorvidt de vil forbyde Inmortales i Nakskov ovenpå den seneste mediefokus.

Mandag morgen 21. juli udsendte Inmortales en pressemeddelelse, hvori de skriver, at der ikke er nogen grund til at frygte klubben, og at politikerne i Odense lyver om klubben.