Landsdelens fodboldflagskib, Nykøbing FC, forstærker truppen med et ungt talent med erfaring fra Superligaen.
Det oplyser klubben fredag formiddag i en pressemeddelelse.
Klubben har lejet den 19-årige offensivspiller Albert Rrahmani i Sønderjyske for resten af sæsonen.
Albert Rrahmani, der også har repræsenteret Kosovos ungdomslandshold, er noteret for otte kampe i landets bedste fodboldrække.
Han kan både spille på kanten og den offensive midtbane, og fodbolddirektør Claus Jensen glæder sig over, at den 19-årige nu skifter lyseblå ud med mørkeblå.
- Med Albert får vi en spiller med nogle spændende kompetencer og et stort udviklingspotentiale.
- Han er teknisk stærk, kan udfordre én mod én og dække flere offensive positioner, hvilket giver os flere muligheder i vores udtryk.
- Vi glæder os til at få ham integreret i truppen og hjælpe ham med at tage de næste skridt i sin udvikling samtidig med, at han skal være med til at gøre os endnu stærkere i jagten på vores målsætninger, siger Claus Jensen i pressemeddelelsen.
Albert Rrahmani glæder sig også til at komme på græs på Falster.
- Jeg kommer hertil med stor lyst til at udvikle mig og hjælpe holdet.
- Det er en spændende trup med dygtige spillere, og jeg glæder mig til at lære alle at kende, arbejde hårdt hver dag og forhåbentlig bidrage med mål, assists og masser af energi på banen, siger han.
Albert Rrahmani træner med sine nye holdkammerater fredag og kan potentielt få debut allerede lørdag, når Nykøbing FC skal på langfart til Skive for at møde Skive IK klokken 15.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst