Ole Weibel fra Nykøbing spillede fredag sammen med svensk band for første gang. Foto: Bjarne Arildsen
Første fælles koncert: Svenskere inviterede lokal jazzmusiker på scenen
Den lokale jazzmusiker Ole Weibel blev inviteret på scenen, da svenske Max Lagers New Orleans Stompers gæstede Nykøbing.
Det svenske jazzband Max Lagers New Orleans Stompers har spillet sammen, siden bandet i 1970-erne blev dannet i Göteborg.
Ole Weibel fra Nykøbing har også spillet jazz i mange år sammen med alle mulige i branchen.
Men de to parter har ikke været på en musikscene sammen før i fredags, hvor svenskerne gav koncert i Riverside Jazz Club.
- Vi har aldrig spillet sammen med Ole før, fortalte medlemmer af det svenske band.
Det kunne Ole Weibel, der selv havde booket bandet, bekræfte.
Derefter inviterede bandet ham til at spille med i koncerten i Teaterfoyeren i Nykøbing.
Og sammen med svenskerne gav han flere numre til stor begejstring for de cirka 100 koncertgæster.
Der er i øvrigt ingen af de svenske musikere, der hedder Max Lager.
- Det er bare noget, som vi kalder os, sagde svenskerne.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Klubhus brændte: Det har klubben fået reddet ud
Kæmpe pokalbrag: NFC trak mægtig modstander
Lokal forening nomineret: - Det er jo helt vildt
Modtog kulturpris: Skarp skribent blev tom for ord
Til mødet kom de værste tal frem: - Det er ikke godt nok
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Tidligere folketingsmedlem køber sommerhus i første parket på Falster
Efter årevis med lastbil-kaos: Nu lurer ny trussel
Populær genbrugsbutik har overtaget nabobutikken
Mark O. raser: - Jeg er mere vred, end godt er