Lørdag den 20. juni afholdt Enhedslistens ungdomsorganisation Rød-Grøn Ungdom Regnbue Bar i Markedshallen i Nykøbing.
Formålet med arrangementet var at skabe et fællesskab og et frirum for LGBT+-personer.
Ikke én går hverken ubemærket ind.
Få meter inde i Markedshallen fører de to frivillige Bente Gustavsen og Michael Olsen nøje regnskab over, hvor mange der er mødt op for at deltage i Regnbue Bar i Markedshallen i Nykøbing.
Klokken 19.13, knap 45 minutter inde i arrangementet, var 112 gæster med til Regnbue Bar.Foto: Signe Nielsen
For af sikkerhedsmæssige årsager må der højst være 150 personer i den gamle bygning.
Klokken 19.13 siger kliktælleren 112. Og godt en time senere er der, med præcist 145 gæster, fare for, at ikke alle fremmødte må komme ind.
- Nu må vi kun lukke fem mere ind, konstaterer Michael Olsen.
Annonce
- Ret vildt
Kevin Rasmussen, som er en af arrangørerne fra Enhedslistens ungdomsorganisation Rød-Grøn Ungdom, er godt tilfreds med antallet af fremmødte.
Bente Gustavsen og Michael Olsen er faste frivillige i Markedshallen.Foto: Signe Nielsen
- Det her er ret vildt. Altså vi er jo ved at nå det maskimale antal gæster. Det tror jeg ikke, vi havde forventet, siger han.
- Jeg synes, det er gået super godt. Det har også været en anelse stressende at arrangere, men stadig virkelig fedt.
Midt i frygten for at skulle afvise nogen ved døren, udtrykker også de frivillige i Markedshallen glæde over arrangementet.
- Det er vigtigt, at der både er noget for de unge og de ældre, så vi har helt sikkert ja-hatten på i dag, siger Bente Gustavsen.
- Det er godt, at der er nogen, der tager initiativ til at arrangere noget, som gør, at folk kan være sig selv, siger Magnus Nielsen, formand for Venstres Ungdom Lolland-Falster.
- Jeg har skrevet direkte til Kevin, at det er mega fedt, siger Magnus Nielsen.
Annonce
Selv var han forhindret i at komme, selvom han gerne ville.
- Jeg tænker helt sikkert, at det kunne være en mulighed at samarbejde med nogen om endnu et pride-arrangement, hvis de kunne være interesserede, siger han.
Lou Mynte var taget fra København til Nykøbing for at optræde, blandt andet med nogle af sine egne sange.Foto: Signe Nielsen
Tilbage står Tanja Beckman Sørensen, projektleder i Markedshallen og ansat hos Guldborgsund Kommune, med en klar forventning om, at eventet vender tilbage igen næste år.
- Det har været helt vildt at opleve, siger hun.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Plejefarens ven fik en klump i halsen, da han fortalte, hvad der var sket
Centerchef fyret: Nu udtaler kommunaldirektør sig
Nyt tilfælde af fugleinfluenza
Borgermøde om fremtidens nære sundhedsvæsen
Centerchef fyret
Mest læste artikler
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
Lokalt byggemarked midlertidigt lukket