Jacob Mark (SF) kritiserer Guldborgsund Kommune for “snyd” med minimumsnormeringer. Det fik borgmester Simon Hansen (S) til at reagere i kommentarfeltet. Foto: Guldborgsund Kommune, Screendump fra Facebook
Simon Hansen: - Vi har ikke gjort noget bevidst ulovligt
Efter Jacob Marks kritik af “snyd” med minimumsnormeringer beder Simon Hansen om nuancer. Guldborgsund Kommune brugte ifølge ham en forkert opgørelsesmetode - men ikke bevidst ulovligt.
Simon Hansen gik i kommentarsporet og skrev, at kommunen skal leve op til loven, at fejlen er rettet, og at byrådet i næste uge skal behandle flere penge til pædagoger og lavere takster. Screendump fra Facebook
Tidligere Folketingsmedlem Jacob Mark (SF) kritiserer i et Facebook-opslag Guldborgsund Kommune for “snyd” med minimumsnormeringer og kræver, at det bliver stoppet. Screendump fra Facebook
“Fejl sker desværre i den offentlige forvaltning en gang i mellem.”
Sådan lød det, da Simon Hansen (S) kommenterede på et Facebook-opslag fra tidligere Folketingsmedlem Jacob Mark (SF), der anklager Guldborgsund Kommune for at have sminket tallene og brudt loven i forbindelse med minimumsnormeringer.
Nu uddyber Simon Hansen, hvad han mener med “fejl” - og hvor han ser nuancerne, som han mener kritikken overser.
Ifølge Simon Hansen handler sagen nemlig om, at kommunen har opgjort normeringstallene efter en metode, man troede var korrekt.
- Vi har haft en opfattelse af, at det skulle opgøres på en måde, og det er vi så blevet rettet af, at det skal vi ikke. Og det har vi selvfølgelig rettet til, siger Simon Hansen.
Annonce
Han understreger, at kommunen efterfølgende har ændret opgørelsen og håndteringen i 2025.
- Vi kan også se, at vi lever op til loven om minimumsnormeringer, siger han.
Simon Hansen peger samtidig på, at der er afsat flere penge til området fremadrettet.
- Derudover har vi investeret fem millioner kroner ekstra i vores budget for 2026 for at få endnu flere voksne til vores børn på en afgørende måde, siger han.
Da Folketidende spørger, hvor mange stillinger der konkret er tale om, kan Simon Hansen ikke give et præcist tal her og nu.
Han henviser til, at der ligger en sag til behandling, og at det kan læses i materialet.
- Vi har en sag på byrådsmødet på torsdag. Der kan I læse, hvad vi sætter flere penge af til - både til takstnedsættelse og til at ansætte flere pædagoger, siger han.
Han tilføjer, at udmøntningen af de afsatte midler ikke ligger fast endnu.
- Det kommer fagudvalget til at skulle gøre inden for de næste to måneder, siger han.
Annonce
- Verden er ikke sort/hvid
I sin Facebook-kommentar til Jacob Mark slutter Simon Hansen med ordene: “Husk nuancerne. Verden er ikke sort/hvid.”
Og netop her ligger hans hovedpointe, når han uddyber kritikken af Jacob Marks udlægning af sagen.
- Det er jo, at vi har ikke gjort noget bevidst ulovligt. Vi har haft en opgørelsesmetode, som har vist sig at være forkert, og der har vi selvfølgelig rettet ind efter det, efter vi har fået besked, siger Simon Hansen.
Han peger på, at fejl kan ske - og at det, efter hans vurdering, er for let at trække en sort/hvid konklusion, når man ser på sagen udefra.
- Det er altid nemt, når man kommer til det, siger han.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
- Jeg har set min store stjerne Ulla Terkelsen
Spøgelsesbilist på motorvejen på Lolland
Nykøbing FC forlænger med offensiv profil
Det er er overvældende med alle de scener, mennesker og vrimlen
Dronning Margrethe har rollator med til prisuddeling efter indlæggelse
Mest læste artikler
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!
Skabte uro i lægeklinik
Til salg-skiltet er borte: Nu er der nyt om milliondyr villa
Stort panttyveri fra ø-butik