Væggerløse (i gule trøjer) fik en ordentlig snitter af 1. divisionsholdet Hillerød i pokalturneringen torsdag aften. Foto: Poul Hansen
Store pokal-klø til Væggerløse - NFC trak ærkerivaler
Væggerløse Boldklub er færdige i Betano Pokalen i fodbold efter kæmpenederlag til 1. divisionshold. Nykøbing FC har trukket en velkendt modstander i næste runde.
Den første landsdækkende runde i fodboldens landspokalturnering, Betano Pokalen, blev også endestationen for Væggerløse Boldklub.
Holdet, der til daglig spiller i LF-serien, var kommet i menneskehænder mod 1. divisionsholdet Hillerød Fodbold, som i sidste sæson længe lignede en potentiel bejler til at rykke op i Superligaen.
Selvom Væggerløse kæmpede, så var overmagten for stor. Foto: Poul Hansen
Selvom Væggerløse havde fordel af hjemmebane på JBJ Arena, så var det gæsterne, der styrede slagets gang, og nordsjællænderne endte med at tage en kæmpesejr på hele 0-12.
Noah Kretzschmar blev topscorer for gæsterne med fire mål.
Dermed er Hillerød videre til næste runde, mens Væggerløse kan koncentrere sig om de kommende opgaver i LF-serien, der begynder igen om en uge.
Det samme kan Maribo Boldklub, som også er færdige i pokaltuneringen efter et nederlag på 0-6 tidligere på ugen til BK Skjold.
Væggerløse og Maribo møder i øvrigt hinanden i den første kamp, som spilles næste fredag klokken 19 i Væggerløse.
NFC mod ærkerivaler
Mens Væggerløse altså er færdige i pokalen for denne gang, så er Nykøbing FC fortsat med, og torsdag blev der trukket lod til anden runde.
Lodtrækningen magede det sådan, at Nykøbing FC kan se frem til et vaskeægte lokalbrag mod ærerivalerne fra Næstved Boldklub.
Nykøbing FC får fordel af hjemmebane i kampen, der skal spilles engang i løbet af perioden fra 25. til 27. august. Det endelige spilletidspunkt er dog ikke fastlagt endnu.
Dermed kommer de to hold til at se lidt til hinanden i denne sæson, da de også begge spiller i 2. division. Her mødes de første gang 2. oktober i Næstved.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst