Thomas Kadziola har fuldendt livsværket: Nu åbner han op om sit næste projekt

Når et projekt bliver så stort, at det er svært at fatte, tyer journalister jævnligt til sammenligninger med Storebæltsbroen.

Fra spadestik til færdiggørelse tog det ti år at færdiggøre forbindelsen, der dengang var én af verdens længste hængebroer. Et kolossalt projekt og et monument for dansk byggeri.

Fra idé til handling tog Dodekalitten til sammenligning 20 år at færdiggøre, før kunster Thomas Kadziola endelig havde hugget den sidste skulptur, som tirsdag 16. juni blev indviet af dronning Mary.

Kadziola ånder lettet op, men han vil ikke lade pusten gå ud af sit kunstneriske virke og den medvind, Dodekalitten kan give ham. Projekter så store som Dodekalitten afviser han at genoptage.

Men et projekt med Storebæltsbroens tidshorisont er ham ikke uoverskueligt.  

De rejsende

Thomas Kadziola fortæller, at han er så tæt på at blive arbejdsløs, som man kan være.

Snart lander de sidste penge fra Dodekalitten på hans konto, og dér stopper indtægten fra værket. Han har dog i sinde at turnere rundt i landet med foredrag om Dodekalitten. Både fordi han vil formidle budskabet om værket, men også fordi han fremover har brug for den indkomst, som skulpturerne ikke længere genererer.

- Det er jo ikke godt ikke at have en indkomst, men jeg synes da, det er godt, at Dodekalitten er færdig, og at jeg er nået i hus. Det er jo fantastisk, og det er også rart at komme videre, siger Thomas Kadziola.

Udover foredragene og de mindre projekter, han måtte støde på undervejs på sin videre færd, har han endnu et stort projekt i sigtekornet: "De rejsende".

Idéen til værket opstod i 2021 og blev navngivet "De rejsende" i 2023. Fire stålfigurer i op til 14 meters højde - dobbelt så høje som nogle af Dodekalittens skulpturer - skal ifølge visionen tårne op i Storstrøm.

Siden er den nye Storstrømsbro, Dronning Margrethe II's bro, åbnet, mens den gamle står til nedrivning. Alligevel mener Thomas Kadziola ikke, at idéen er forlist. Også selvom han anerkender, at det vil have lange udsigter, før det "sådan rigtig" kan løbes i gang.

- Der er ikke noget, der er endeligt slut. Det er en stor hurdle, før den er der. Det er ikke lige, og det er ikke bare at gøre det. Men det var det jo heller ikke med Dodekalitten. Der var også en masse slåskampe og ting og sager, siger Thomas Kadziola.

Så hvis vi antager, at al proces og alle godkendelser går igennem, så er det et projekt, du er åben for at gå ind i?

- Ja, så har jeg 10 år der, og så gider jeg ikke mere. Så vil jeg godt sidde og lave noget, der bare er hyggeligt. Køre med Märklin-tog eller sådan noget underligt. 

Som et ufødt barn

Et eller andet sted har Thomas Kadziola bare lyst til at holde ferie i 14 år uden at lave noget. Men han ved, at det er uholdbart. Efter få måneder vil en ny idé klø i hjernen, og han kan ikke holde sig fra at kradse i den.

Så ferie bliver det ikke. Men et stort projekt er også lidt meget, og måske også lidt for meget. Der er bare dét med idéen om stålskulpturerne i Storstrøm, at trolden allerede er ude af æsken.

- Ja, det er lidt tvetydigt. Jeg vil gerne lave den opgave, fordi det er lidt ligesom at få et ufødt barn, hvis noget, man har startet op, ikke bliver til noget. Vi har jo arbejdet på det nogle år, men jeg er også derhenne, hvor jeg siger, at hvis ikke det bliver til noget, så er det okay. Men det er jo samtidig også et projekt, der er så fantastisk, at det kunne være sjovt at se det, siger han.

Se videoen: Den sidste sten afsløres: