Vil du på svampejagt? Her er, hvad du skal være opmærksom på

Efterårsferien er i fuld gang.

Det samme er svampesæsonen.

Så hvis du gerne vil prøve kræfter med at samle dine egne kantareller eller Karl Johansvampe, så har Folketidende lavet en lille guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du giver dig i kast med svampejagten.

Vi har allieret os med Kirsten Hvidberg-Hansen, der er skovfoged ved Christianssæde Slot, og som vi mødte ude i en efterårsskov, hvor de flammende efterårsblade dalede af træerne i takt med den støvregn, der - nåt der kommer til svampejagt - ikke er noget, man skal ærgre sig over.

Det vender vi tilbage til.

Rør og lameller 

Hvis man vil i gang med at samle svampe, så er der naturligvis en række ting, man skal være opmærksom på, og vi starter med det, der nok ligger mange på sinde, hvis de vil kaste sig ud i at samle svampe nemlig at kunne kende forskel på de svampe, man kan spise, og dem man ikke kan.

Og her anbefaler Kirsten Hvidberg-Hansen, at man anskaffer sig en bog eller en app, der kan fortælle, hvad det er for en svamp, man står med i hånden. 

- Man skal ikke spøge med, hvilke svampe man spiser. Man skal have styr på det, for det kan gå ret galt, hvis man ikke ved, hvad man laver, siger hun.

Overordnet set findes der to typer af svampe. Dem med rør og dem med lameller (og så findes der også et par andre typer), og hvis man vil være på den sikre side, så kan man nøjes med at gå efter dem med rør.

De kan kendes på, at de på undersiden af padehatten har en masse tætsiddende rør, der næsten kan minde om en køkkensvamp.

- Der er færrest, der er giftige, og de er oftest lettest at kende, fortæller Kirsten Hvidberg-Hansen.

De andre har derimod lange lameller på undersiden, som man kender det fra almindelige champignon eller kantareller. Inden for denne kategori er der også rigtig mange svampe, man kan spise, og som smager fantastisk, men her kan man også oftere finde svampe, der ikke kan spises.

Så uanset om man går efter den ene eller begge typer, så er det altid en god ide at alliere sig med en bog eller en app, så man kan kende forskel på spiselige og giftige svampe.

Men altså det er altid på eget ansvar, og er man i tvivl, så er det bedst helt at lade svampen stå.

Vælg det offentlige 

Når man så føler, at man har nogenlunde styr på, hvilke svampe man kan spise, så er næste skridt at finde dem. 

Vi er taget ud i en bøgeskov med bøgebund, og det er typisk der, man kan finde Karl Johansvampe og andre rørhatte.

Sammen med nåleskov er bøgeskov det bedste sted at opsøge, hvis man vil have held med at finde svampe. 

Derudover kan det være en god ide at finde steder i skoven, hvor der er skråninger og skrænter, som giver gode vækstbetingelser for svampe. Hvis man finder steder med mos, så er det heller ikke dårligt for en chance.

Man skal desuden være opmærksom på, om man besøger en privat eller offentlig skov.

I de private skove må man kun færdes på vejen og tage det, man kan nå fra vejen.

I de offentlige skove kan man derimod slå sig mere løs på al terræn, derfor er der meget bedre muligheder for at finde svampe der. 

En hatfuld

Nogle kender måske den gamle tommelfingerregel om, at man må samle en hatfuld, når man er på svampejagt.

Nu er det efterhånden de færreste, der går med hat, og der er som sådan ikke nogen eksakt regel for, hvor meget man må samle.

- Så længe det blot er til eget forbrug, og det ikke er med henblik på videresalg, så er det fint, siger Kirsten Hvidberg-Hansen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Svampesæson strækker sig i princippet fra midt på sommeren og helt hen til slutningen af efteråret, men vejrforholdene betyder utrolig meget for, hvornår de pibler frem i skovbunden.

- Man se på, hvornår det sidst har regnet og gerne regnet rigtig meget. Og så skal man holde øje med, hvornår det sidst har været varmt. Svampe kan godt lide fugt og varme, så man kan allerede i juni begynde at kigge efter kantareller, fortæller Kirsten Hvidberg-Hansen.

Heldet var desværre ikke rigtigt med os denne gang, men oktober har indtil videre budt på lunt vejr og regn, så måske kan de kommende uger byde på flere svampe, hvis vi er heldige.

Men som det altid er med naturen, så skal man være indstillet på, at man ikke kan være sikker på at komme hjem med noget, hvis man begiver ud på svampejagten.

Reporterens svampetoast

Hvis man har haft heldet med sig og fundet en god portion svampe ude i naturen, så er næste skridt naturligvis at finde ud af, hvad de så skal bruges til.

Og her er mulighederne mange, da svampe er en fantastisk smagsgiver til rigtig mange retter.

Mange er sikkert stødt på champignonger i diverse gryderetter, ligesom de også gør sig godt som element i en sovs eller i en pastaret.

Men hvis man virkelig skal forkæle sig selv, og man oven i købet vil lade svampene spille førsteviolin, så vil jeg mene, at der ingen vej er udenom en vaskeægte klassiker:

Svampetoast.

Den kan laves på et utal af måder, og jeg vil da også tro, at langt de fleste svampe kan bruges.

Det er naturligvis oplagt at bruge kantareller, som nok er den svamp, der vil komme en i hu, hvis man forestiller sig en svampetoast.

Det smager naturligvis også himmelsk, men jeg vil faktisk foretrække at lave den med Karl Johansvampe, hvis jeg nu skal vælge.

Så her kommer mit forslag til, hvordan man kan strikke sådan en sammen.

Opskrift

Lad os starte nedefra. For selvfølgelig spiller svampene den absolutte hovedrolle i en svampetoast, men brødet spiller også en afgørende rolle.

Her er et godt stykke toastbrød naturligvis det klassiske valg, men man kan også bruge en gavmild skrive af et surdejsbrød, som man rister på en pande i gavmilde mængder smør, til brødet får en gylden og sprød stegeflade.

Og så er der svampene.

Her kan man bruge de fleste typer, men uanset hvad man ender med, så skal de steges hårdt på en pande til de tager farve. 

Her er der så lidt delte meninger, når det kommer til, hvad der egentlig skal i, ud over svampene. Jeg kan godt lide at tilføje nogle finthakkede skalotteløg, der lige giver lidt skarphed til en ellers meget fed og blød ret. 

Hertil kan jeg også godt lide et par finthakkede fed hvidløg og en et lille drys med tørrede chiliflager, der lige giver retten et ekstra riv.  

Når svampene har fået farve, skruer man ned for varmen og hælder fløde på og lader koge ind, til det får en tyk og cremet konsistens.

Når det har fået den ønskede konsistens smages retten til med salt og peber og hældes over på det ristede brød.

Retten kan toppes med mange ting, og her foretrækker jeg en generøs mængde revet parmesan og et godt drys hakket bredbladet persille.

Velbekomme, og god fornøjelse med svampejagten.