Derfor er datacenter ved Nakskov en god ide: Opsætter forstår folks bekymring

Planerne om et datacenter ved Nakskov vækker opsigt.

En ændring af planloven er nødvendig, men Danmarksdemokraterne satte en stopper for, at det kunne ske. Ændringen skulle bare stemmes igennem udvalget for klima, teknik og miljø, men partiet gjorde brug af standsningsretten.

Læs også

Stikker kæp i hjulet på datacenter-planer

Det betyder, at selvom fem politikere stemte for at ændre planloven, og kun Danmarksdemokraternes to mandater stemte imod, skal forslaget nu tages op i byrådet i stedet.

Partiet mener, at datacentret ligger for tæt på Nakskov. Firmaet, der står bag konstruktionen af centret, åbner nu op og giver detaljer om, hvad datacentret skal bruges til.

- Først og fremmest kan jeg godt forstå, at folk er bekymrede. Et datacenter kan virke som en sort boks, siger Anders Frich Mathiesen, som er chef for virksomheden Thylanders datacenterafdeling.

Derfor stiller han op til interviewet for at feje frygten og de mange teorier af bordet.

Grøn strøm og lavt vandforbrug

- Teknologien i moderne datacentre passer godt til de danske temperaturer. De temperaturer, vi arbejder med i datacentret, ligger omkring 40 grader eller derover. Derfor vil udetemperaturen i Danmark formodentlig aldrig være højere end den temperatur, vi skal håndtere i datacentret. Det gør Danmark og Norden attraktive til datacentre, fordi man ikke behøver at bruge energi på køling på samme måde som i varmere dele af verden, siger Anders Frich Mathiesen.

Han forklarer samtidig, at grunden til, at man har udset sig Stensø som en god lokation, er, at området har god adgang til grøn strøm. Samtidig er området et industrikvarter, som kan gøre brug af datacentrets overskudsvarme.

Men ud over datacentrets bynære placering er der også bekymringer om, at centret vil bruge lokalområdets vandreservoirer.

- Vi bygger aldrig datacentre, hvor vand bruges løbende som kølemiddel. Vi bruger lukkede systemer. Det betyder, at når systemet bliver fyldt med vand fra dag ét, cirkulerer det samme vand i datacentret, indtil det engang ikke kan bruges mere – måske efter 30 til 40 år. Der er altså ikke et løbende vandforbrug til køling, forklarer datacenterchefen.

Virksomheden regner med at bruge maksimalt 1.000 kubikmeter vand til systemet. En mængde, der svarer til cirka otte familiers årlige vandforbrug, ifølge tal fra Bolius.

Lokale drivhuse og fjernvarme

Manden bag ideen om datacentret er Karl-Johan von Rosen, og han har planer om at opsætte drivhuse ved siden af datacentret, hvor der skal dyrkes grøntsager. Derfor er der allerede en aftager til den store mængde overskudsvarme fra datacentret.

- Vi kan desuden genbruge den varme, vi producerer, i for eksempel drivhuse, fjernvarme eller anden lokal produktion, der kan bruge varme. Det er noget, vi gerne stiller til rådighed, siger Anders Frich Mathiesen.

I Lolland Kommune ledes der rovjagt mod alle, der ønsker at sætte nye vedvarende energikilder op. Og selvom der i hensigtserklæringen mellem Lolland Forsyning og Karl-Johan von Rosen står, at man ønsker at undersøge mulighederne for opsætning af mere grøn energi, er det ikke planen for nu, fortæller datacenterchefen.

Læs også:

Her er planerne for datacentret i Nakskov

- Datacentret skal drives med grøn energi. Vi er stadig i udviklingsfasen, og en del af den fase er at finde ud af, hvor energien skal komme fra. Vi vil meget gerne bruge lokalt produceret energi, så vi ikke belaster elnettets transmissions- og distributionssystem unødigt. Der er flere projekter i området, hvor man kan udnytte allerede etableret strøminfrastruktur, siger Anders Frich Mathiesen.

Danmark og skat

Planen for datacentret er at sikre sig så mange danske kunder som muligt, men hvis det ikke lykkes at få danske virksomheder til at bruge al lagerpladsen, vil man også kigge mod internationale kunder, forklarer datacenterchefen.

Samtidig peger datacenterchefen på, at Thylander er en dansk virksomhed, som betaler skat i Danmark og samarbejder med danske pensionsselskaber. Derved kommer de økonomiske gevinster også danske pensionister til gode.

- Vi ser også datacentre som en mulighed for kompetence- og erhvervsvækst i Danmark og Norden. Et datacenter af denne størrelse vil måske have omkring 50 direkte ansatte. Men hvis der for eksempel etableres et drivhus ved siden af, som kan bruge overskudsvarmen, kan det skabe hundredvis af arbejdspladser, siger Anders Frich Mathiesen.

Læs også:

Slinger i valsen: Hvad mener DD og Benny om datacentret ved Nakskov?

Han forklarer også, at Thylander helst skriver kontrakt med lokale erhverv, når datacentret skal bygges og drives.

Partikelfiltre

I alt kommer der til at stå syv 26 meter høje skorstene ved datacentret. De bliver taget i brug, hvis strømmen går, og nødstrømsgeneratorerne slår til. Generatorerne kører på dieselolie.

Det har også fået flere lokale til at sætte spørgsmålstegn ved, hvilken påvirkning dieselrøgen vil have på byen, hvis datacentret etableres.

- Der er meget specifikke krav til at få lov til at etablere skorstene, og dem følger vi selvfølgelig. Det omfatter også de relevante krav til filtre, siger Anders Frich Mathiesen.

Folketidende påpeger, at Thylander i sin ansøgning henviser til en lov om partikelfiltre, som fritager dieselolieskorstene fra at få indbygget filtre.

- Det, jeg kan sige nu, er, at vi kører på grøn biodiesel, og at partikeludledningen fra generatorerne derfor er minimal, siger datacenterchefen.

Han lover, at Thylanders tekniske hold nok skal svare på de tekniske spørgsmål, som Folketidende har, men at det kræver et nyt interview, da han er på vej til en messe om AI og datacentre i Sverige.

I løbet af interviewet havde Folketidende andre tekniske spørgsmål, som avisen nu venter på at få svar på.