2030-plan er på vej: Beregning viser råderum på 12,5 milliarder

Regeringens store økonomiske plan for årene frem til 2030, som ventes at være valggrundlag for Socialdemokratiet, skulle egentlig have været præsenteret i august.

Nu siger kalenderen snart slut-september, og den store fremtidsplan er på trapperne, varsler finansordfører Benny Engelbrecht (S).

- Regeringen og alle Folketingets partier forhandler på højtryk i disse dage i forhold til energiudfordringen. Det er der, hvor alt fokus er lige nu.

- Det er afgørende, at vi sikrer, at folk ikke er nødt til at gå fra hus og hjem for at kunne betale deres varme- og elregninger.

- Derfor kan jeg ikke sætte en præcis dato for, hvornår 2030-planen kommer. Men jeg kan sige, at det bliver her i september, siger Benny Engelbrecht.

Statsminister Mette Frederiksen (S) varslede under Folketingets afslutningsdebat 23. maj en 2030-plan med nye reformer, der kan skabe mere plads i økonomien.

Og hvad er det så, regeringen har at gøre godt med på nuværende tidspunkt?

En beregning fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos viser, at det økonomiske råderum frem mod 2030 er på 12,5 milliarder kroner, når alle de penge, der i forvejen er lovet væk, er trukket fra.

Egentlig er råderummet på 48 milliarder kroner, lyder Cepos' beregning på baggrund af Finansministeriets seneste tal.

Men heraf skal trækkes 2,5 milliarder kroner til en grøn fond og 11,75 milliarder kroner til Forsvaret som følge af aftaler i Folketinget.

Det såkaldt demografiske træk - flere udgifter til et stigende antal børn og ældre - koster ifølge Cepos 21,25 milliarder kroner.

Det giver et frit råderum på 12,5 milliarder kroner.

Mens statsministeren har varslet, at der er få penge at gøre godt med, så mener Cepos' cheføkonom, Mads Lundby Hansen, at det er et betydeligt råderum.

- Vi har meget sunde offentlige finanser. Politikerne kan jo vælge at bruge råderummet på den offentlige sektor, eller de kan bruge pengene på skattelettelser.

- For de 12,5 milliarder kroner i frit råderum kan man sænke bundskatten med 1,3 procentpoint. For en arbejderfamilie vil det betyde et øget rådighedsbeløb på cirka 8000 kroner årligt, siger Mads Lundby Hansen.

Benny Engelbrecht vil ikke kommentere beregningerne.

- Men jeg kan sige, at regeringen kommer med svar på, hvordan vi sikrer penge til klimaudfordringen, holder hånden under velfærden og samtidig også får råd til at styrke Forsvaret. De ting skal dækkes af 2030-planen.

- Derudover vil vi komme med bud på reformer, som gør det muligt at lave yderligere initiativer, siger finansordføreren, som heller ikke vil uddybe reformplanerne.

En del politisk opmærksomhed retter sig også mod sundhedsvæsnet i øjeblikket, hvor statsministeren blandt andet har varslet, at rekrutteringsudfordringer kan løses ved at give nogle grupper mere i løn.

På den baggrund konstaterer sundhedsøkonom og professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet, at der ikke er mange penge at gøre godt med.

Udgifterne i sundhedsvæsnet stiger også, i takt med at der kommer nye og dyrere behandlinger.

- Det er en stor joker, hvis der skulle komme en situation, hvor man vil hæve lønningerne i den offentlige sektor. Det må vi bare sige, ikke er gratis, siger han.

De Radikale vil have statsministeren til at udskrive valg senest den 4. oktober.

Ifølge politisk kommentator Hans Engell er 2030-planen en afgørende brik i regeringens oplæg til den kommende valgkamp.

- Den er vigtig, og derfor timer regeringen det, så den ligger på bordet, lige inden valgkampen går i gang, så man er rustet til tænderne med fakta om de økonomiske fremskrivninger, siger han.

/ritzau/

3F-boss fremlægger 2030-plan: - Det rigtige at gøre er at bede millionærerne om at betale lidt ekstra