Danmark står over for svær armlægning med Trump trods europæisk støtte

Mette Frederiksen ankom nærmest symbolsk i helikopter og mørk jakke, da hun tirsdag i Berlin indledte en diplomatisk lynoffensiv for at skaffe opbakning til Danmark i striden med USA' præsident, Donald Trump, om Grønland.

Med besøg hos Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Natos generalsekretær, Mark Rutte, fik Mette Frederiksen sendt et signal om europæisk sammenhold til Trump.

- Der er en meget stor opbakning til Danmark i den her situation, sagde Mette Frederiksen, da hun mødte den danske presse i Paris efter mødet med Macron.

Forud for den europæiske rundtur mødte Mette Frederiksen søndag lederne fra Sverige, Norge og Finland i sit private hjem for at samle Norden i striden om Grønland.

Med sig fra samtalerne har Mette Frederiksen fået et vigtigt budskab, som Danmark kan støtte sig til i de kommende forhandlinger med den amerikanske administration:

- Det meget klare budskab fra Norden til Europa, men også fra venner uden for Europa, er, at selvfølgelig skal der stå respekt om territoriet og staternes suverænitet.

- Det er en helt afgørende brik i det internationale verdenssamfund, lød det fra Mette Frederiksen i Paris.

Olaf Scholz nævnte selv på det fælles pressemøde, hvor han talte tysk, at "grænser ikke må flyttes med magt", da han talte om krigen i Ukraine, hvorefter han på engelsk sagde:

- Til hvem det måtte vedkomme (to whom it may concern, red.).

De engelske ord kan ses som et signal til Trump.

Macron udtalte sig ikke til pressen efter mødet med Mette Frederiksen. Den franske udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, sagde til gengæld, at Frankrig har tilbudt Danmark at sende soldater til Grønland.

- Hvis Danmark beder om hjælp, vil Frankrig være der, sagde han ifølge Politico til radiokanalen Sud Radio.

I interviewet understregede den franske udenrigsminister ifølge Politico, at "de europæiske grænser er suveræne".

Ifølge Jean-Noël Barrot var det dog ikke "Danmarks ønske" at gå videre med idéen.

Efter besøget i Paris hastede Mette Frederiksen videre til Bruxelles for at møde Natos generalsekretær, Mark Rutte. Her afviste Mette Frederiksen risikoen for et militært opgør mellem de to Nato-lande USA og Danmark.

- Jeg har ikke nogen grund til at tro, at der er en militær trussel mod Grønland og Danmark, sagde Mette Frederiksen.

Trump har ellers ikke villet afvise at gøre brug af militær eller økonomisk tvang i forhold til Panama-kanalen såvel som Grønland.

Selv om Mette Frederiksen fik samlet europæisk opbakning, så er sagen langt fra slut. Det vurderer politisk kommentator, Hans Engell.

- Meget tyder på, at vores nordiske og europæiske allierede har fanget alvoren i situationen. Men det er ikke det samme som, at Trump pludseligt klatrer ned fra træet, siger Hans Engell.

Dermed står Danmark fortsat i en uafklaret situation med USA, som ikke bare er garanten for Danmarks sikkerhed i Nato, men også er Danmarks største eksportmarked.

- Det er dybt, dybt bekymrende. Sagen om Grønland kan vælte den politiske dagsordenen i mange måneder. Det kan blive det største, vi vil huske 2025 og måske 2026 for, siger Hans Engell.

Han mener, at statsministeren og den danske regering gør alt, hvad man kan for at tackle situationen. Men i sidste ende ligger afgørelsen hos Trump.

- Hvis Trump forlanger at få Grønland, hvordan slutter denne sag så? Normalt kan man se en diplomatisk udvej, men det er der ikke noget, der tyder på endnu.

- Uanset, at der er hektisk diplomatisk aktivitet, så er vi ikke kommet nærmere på en løsning, siger Hans Engell.

/ritzau/