Fem skarpe til asyldemonstranter

Organisationen Welcome to Danmark demonstrerer fredag eftermiddag mod stramninger på asylområdet.

Danmark fører an i ræset mod bunden, advarer organisationen, som klokken 16.00 har indkaldt til demonstrationer i København og i Aarhus.

I Sverige, Tyskland, Grækenland og Holland skal der efter planen demonstreres foran de danske ambassader, fortæller talsmand Line Søgaard.

Spørgsmål: Anerkender I ikke, at der er en grænse for, hvor mange flygtninge et land som Danmark kan tage imod?

- Der er vi slet ikke endnu. Landet er ikke i nærheden af at blive væltet over ende. Jeg synes bestemt, vi skal tage imod flere.

Spørgsmål: Hvad er grænsen?

- Det er svært at sige. Jeg er hverken migrations- eller integrationsekspert, men jeg mener, at vi helt klart kunne tage imod tre-fire gange så mange, som vi gør nu.

Spørgsmål: Risikerer man ikke, at millioner vil tage mod Danmark, hvis vi åbner grænsen og siger, at alle flygtninge er velkommen?

- Det er nemt at tale om, at millioner vil komme til, men det har vi ikke set, der er sket i Danmark. Men det er klart, at vi skal lave fælles fordelingsløsninger i EU.

- Sidste år kom en million flygtninge til Europa. Det svarer til 1 per 500 EU-borger. Det er ikke meget, hvis man laver fælles løsninger.

Spørgsmål: Flere lande har meldt klart ud, at de ikke vil tage imod flygtninge. Hvad kan danske politikere gøre ved det?

- Man kan kompensere de lande, som ikke har samme solide økonomiske grundlag som os. Det gør man for eksempel med landbrugsstøtten. Vi skal gå i front og sige, at vi tager et ansvar.

Spørgsmål: Kommunerne har meldt ud, at de bliver nødt til at skære i velfærden for at dække udgifterne til flygtninge. Er det rimeligt?

- Det kommer til at være en udgift på den korte bane at hjælpe de her mennesker, som har behov for vores hjælp. Men der er ikke nogen grund til at tro, at de ikke kommer til at bidrage til samfundet i det lange løb. Det behøver ikke være en stor omkostning.

- Man kan jo se, hvor højt velfærd står på den politiske dagsorden i forhold til skattelettelser. Man skal ikke bare give flygtninge skylden.

Spørgsmål: Ifølge regeringen er det kun tre ud af ti flygtninge, som er i job efter tre års integrationsindsats. Er det retfærdigt, at vi andre skal betale deres ydelser?

- Så skal vi forbedre den indsats. Der er benspænd som sproget. Men hvis vi laver en korsigtet investering i integrationen og får folk i arbejde, vil de på længere sigt blive borgere, som bidrager til det danske samfund. Vi har jo brug for arbejdskraft.

Spørgsmål: Indvandrere har jo generelt en lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse. Hvorfor skulle det gå anderledes nu?

- Det viser, at det er et område, hvor vi skal sætte ind. Man kan se på, hvad vi gør for at få svagtstillede i område, og bruge de modeller til at få flygtninge i arbejde. For eksempel får arbejdsgiver midler, hvis de ansætter handicappede.