For første gang er store bededag en normal arbejdsdag - for de fleste

Siden regeringen valgte at afskaffe store bededag som en fridag, har der været spekulationer om fremtiden for dagen.

Især er der spekuleret i, hvordan den vil forløbe for skoleelever og de ansatte, som plejer at holde fri.

Ville arbejdsgivere og kommuner give voksne og børn mulighed for at fastholde traditionen for en forlænget forårsweekend?

Men når store bededag fredag 26. april for første gang er en almindelig hverdag, vil der være langt mellem de ansatte, der har fri, fordi arbejdspladsen holder lukket.

Det viser en måling foretaget af Voxmeter for Ritzau.

Blandt de 1000 adspurgte i målingen svarer fem procent, at dagen fortsat er en fridag på deres arbejdsplads.

I Dansk Industri (DI) fortæller vicedirektør Christoffer Skov, at kun få af de virksomheder, DI har haft kontakt med omkring lovændringen, har bededagsfri eller giver medarbejderne en erstatningsfridag på et andet tidspunkt i løbet af året.

I stedet er virksomhederne optaget af, hvordan de skal kompensere medarbejderne økonomisk for den manglende fridag. Tabet betyder, at der skal udbetales et tillæg på 0,45 procent af lønnen.

- Mange har været i tvivl om beregningsgrundlaget til tillægget. Da det er nyt, har det været vanskeligt for mange virksomheder at få det integreret i lønsystemerne, siger Christoffer Skov.

Kommunernes Landsforening (KL) har ikke et overblik over, hvor mange af eleverne i folkeskolen, der skal møde.

Men blandt landets fire største kommuner er det kun Københavns Kommune, der har valgt at fastholde store bededag som en fridag.

I Aarhus, Odense og Aalborg er det blevet til en almindelig skoledag.

For at holde sig inden for normen om 200 skoledage om året får eleverne fri en anden dag.

Det kan være en ekstra dag i sommerferien, fri 1. maj eller en lidt længere juleferie.

Ifølge målingen fra Voxmeter har hver tiende af de adspurgte valgt at tage en afspadserings-, fri eller feriedag.

40 procent skal arbejde, mens det for andre 40 procent ikke er relevant, da de ikke arbejder eller i forvejen altid har fri om fredagen.

På Dansk Folkemindesamling vurderer seniorforsker Caroline Nyvang, at det med tiden vil være færre, der tager en fridag på store bededag.

- I år er der forældre, som har været nødt til det, fordi nogle skoler holder lukket. Andre har haft arrangementer i kalenderen, som de ikke har kun net aflyse. Derfor har de været nødt til at tage en fridag.

- Men allerede nu kan man se, at der er masser af skoler, der har fravalgt dagen som en fridag.

- Fortsætter den tendens, vil færre forældre holde fri. Det afhænger meget af, hvad børneinstitutionerne gør. Men formodentlig vil interessen for en fridag dale.

Men at spise hveder aftenen inden store bededag ser ud til at fortsætte for flertallet.

Målingen fra Voxmeter viser, at seks ud ti holder fast i den tradition, mens hver tredje ikke har planer at sætte de lune hveder på bordet.

Faktisk kan der i år være ekstra mange, der tager traditionen op, mener Caroline Nyvang. For nogle i en protest mod at regeringen har fjernet fridagen.

- Beslutningen vakte jo meget furore. Mange er indignerede, og en måde at vise det på kan være at gå til bageren og købe hvedeknopper.

Selv om den form for protest plejer at svækkes med tiden, vil hvederne overleve trods tabet af store bededag, mener hun.

Det er fastelavnsboller et eksempel på.

- Vi er vilde med fastelavnsboller, selv om der ikke længere er ret mange, der slår katten af tønden.

- Så hvis bagerne formår at holde fast i traditionen, er jeg sikker på, at der stadig vil være købere mange år frem.

/ritzau/

Mekaniker giver alle ansatte fri på fredag: - Ja, det koster mig lidt ekstra, men de skal ikke frarøves deres helligdag