Det er snart fire år siden, at storkommunerne for alvor blev til virkelighed. Og det er tid til at se på, hvordan det er gået med den store kommunale sammenlægning på Lolland-Falster. Folketidende og folketidende dk. sætter i disse måneder i artikelserien "Kommunen til eksamen" fokus på storkommunerne. Hvad fungerer godt - og hvad fungerer ikke.
Vi har bedt byrådsmedlemmerne i de to kommuner svare på fire spørgsmål om storkommunerne - og vil løbende bringe lokalpolitikernes svar i de kommende uger.
I Folketidende og på folketidende.dk.
Deltag i debatten på Facebook-gruppen "Kommunen til eksamen"
Af Jens Erik Boesen, Venstre.
Hvordan vurderer du effekten af kommunesammenlægningen i forhold til din kommune?
- Opgaven med at sammenlægge seks kommuner samt overtagelsen af opgaver fra amtet har været langt mere omfattende end forudset, da man vedtog strukturreformen. Men jeg mener alligevel, at det var en rigtig beslutning. Vi skal derfor i inde-værende byrådsperiode både synliggøre de stordriftfordele, som vi har fået; men også samtidig sikre, at vi får udviklet de mange kvaliteter, som vi havde i de mindre kommuner.
92 procent af brugerne på folketidende.dk oplever, at serviceniveauet i kommunerne på Lolland-Falster er blevet forringet siden kommunesammenlægningen. Hvad er din kommentar til det?
- Det kan jeg godt forstå. For alene harmoniseringen, hvor serviceniveauet blev lagt som et gennemsnit af de seks kommuner, betød jo, at halvdelen af institutioner, skoler, ældreområdet o.s.v. fik mindre personale og ressourcer i øvrigt.
Jeg mener i øvrigt også, at både regering og Folketing ”oversolgte” kommunalreformen, og derved skabte nogle urealistiske forventninger hos borgerne. Og med de besparelser som Guldborgsund kommune har måttet foretage på budget 2011, vil mange borgere fortsat opleve en serviceforringelse; men vi kan ikke bruge flere penge, end vi har til rådighed.
Hvordan har du det med, at en stor del af borgerne i forbindelse med forskellige sparerunder ikke føler sig hørt?
- Her tror jeg også, at vi har brug for en forventningsafstemning. Vi har som politikere et problem, hvis en masse borgere ikke føler, at der bliver lyttet til deres synspunkter, og her tror jeg, at vi skal se på, om vi kan blive bedre til at supplere de traditionelle borgermøder og høringer med input via blogs, facebook m.m.
Men samtidig er det også vigtigt, at man som borger ved, at selvom man er blevet hørt, er det ikke ensbetydende med, at man altid kan genfinde sit eget synspunkt i den endelige beslutning. Enhver beslutning kræver et flertal blandt 29 byrådsmedlemmer.
Politisk og økonomisk prioritering betyder, at ét område skal prioriteres frem for et andet. Nævn tre specifikke områder i din kommune, som du mener bør opprioriteres i forhold til i dag. Nævn samtidig hvilke områder, hvor du mener, der vil kunne spares for at sætte førnævnte opprioritering i værk?
- Efter at der på kommende års budget er sparet cirka 165 millioner kroner kan jeg ikke pege på specifikke områder, hvor der kan spares yderligere. Men hvis kommunens økonomiske situation forbedrer sig, vil jeg gerne prioritere følgende områder:
Mere forebyggende indsats i forhold til børn og unge. Mulighed for som minimum at fastholde de nuværende åbningstider idaginstitutionerne. Bedre rengøring og tid til personlig pleje hos de ældre som får hjemmehjælp.