Fredsmission i Ukraine kan få flere unge danskere til at vælge Forsvaret

Missiler og kugler har haglet ned over de ukrainske byer i mere end tre år.

Nu ser det dog ud til, at en eventuel våbenhvile og måske endda en fredsaftale kommer tættere på, hvis Rusland og Ukraine kan blive enige om betingelserne.

Det har åbnet for spørgsmålet om en europæisk arrangeret fredsbevarende styrke i landet.

Og sådan en kan ifølge Søren Nørby, der er adjunkt ved Forsvarsakademiet, smitte positivt af på Danmarks udfordrede forsvar.

- Det er sjovere at blive soldat, hvis du kan komme ud og bruge dit håndværk.

- Vi havde ingen problemer med at tiltrække unge mænd og kvinder, dengang vi var i Afghanistan. Det tiltalte mange, at de kunne komme ud og gøre en forskel, siger han.

Mandag oplyste regeringen, at man principielt var klar til at bidrage til en fredsbevarende indsats i Ukraine.

Men det har længe været kendt, at det danske forsvar er nedslidt.

Danmark har i forvejen en styrke på 800 mand udsendt i Letland, og brigadegeneral Michael Thøgersen har sagt til DR, at man ikke kan løse begge opgaver.

Så spørgsmålet er, om Danmark overhovedet er i stand til at bidrage til en fredsbevarende indsats.

Spørger man Søren Nørby, så bliver det svært.

- Det afhænger selvfølgelig af, hvad man vælger at bidrage med. Men skal man sende 1200 kampklædte soldater, så har vi et problem, siger han.

Han understreger, at et dansk bidrag ikke nødvendigvis behøver at bestå af personel. Det kan også bestå i materiel. Det forventer han dog ikke.

Men selv om det vil være en udfordring at fremskaffe en reel styrke, så kan en mission i Ukraine også lede til positive effekter.

Og den påstand bakkes Søren Nørby op i af Niels Tønning, der er formand for officerernes fagforening, HOD.

- Der er ingen tvivl om, at det vil styrke rekrutteringen blandt de værnepligtige. Det vil også fastholde dem i hvert fald det halve år ekstra.

- Jeg tror også, at den brede danske opbakning (til Ukraine, red.) vil gøre det nemmere at rekruttere, siger formanden.

Niels Tønning tror dog ikke, at de fastansatte i Forsvaret vil finde endnu en fredsbevarende indsats "særlig interessant".

- Der er ikke ret meget soldatermæssigt håndværk i det at overvåge en fred.

Ifølge ham kan et reelt dansk bidrag både byde på kampklædte soldater eller F-35 fly, hvis indfasningen er fremskreden nok til at kunne frigøre et par af dem.

Det afhænger af, hvad Frankrig eller Storbritannien ender med at efterspørge.

De to lande har udtrykt, at de gerne vil gå forrest i indsatsen.

- Jeg tror ikke, at vi kan slippe afsted med at sende nogle stabsofficerer afsted for at sætte et flag. Hvis vi skal være med, skal det være på lige fod med de andre, siger han.

Tønning understreger dog, at et dansk bidrag vil få afgørende betydning for Danmarks egen oprustning. Formanden har tidligere anbefalet et missionsstop i to til tre år, og den udmelding står han ved i forhold til danske kapaciteter.

- Hvis man vil prioritere at nå de mål, der er i Forsvarsforliget, så bør man prioritere egen opbygning af kampkraft frem for at deltage i alle mulige missioner rundt omkring i verden.

- Hver eneste gang vi sendes ud, så er det på bekostning af træning og opbygning, siger han.

Og det er da også et spørgsmål om ressourcer, siger Søren Nørby. Hvis ikke politikerne afsætter de nødvendige midler, så kan missionen få en negativ indvirkning.

- Vi har lige haft en periode uden ammunition, hvor man rendte rundt og sagde "bang" på øvelserne. Der var det lidt svært at fastholde arbejdsglæden.

- Ender vi der igen, så står vi jo i en anden situation, siger han.

/ritzau/