Fremtidsplan bliver regeringens valggrundlag - men kassen er tom

Valget kan komme inden for et måneder, og normalt ville det være tid til at dele gaver ud for at gøre vælgerne glade. Men pengekassen er tom, og regeringen kæmper med at finde flere penge. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter minksag får Socialdemokratiet travlt med at positionere sig inden valget, som De Radikale truer med. Til august ventes 2030-plan, som bliver helt central.

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter en særdeles hård periode i politik kan statsminister Mette Frederiksen (S) foreløbig lægge sagen om aflivning af mink bag sig og gå på sommerferie.

Med under et år - og måske kun et par måneder - til næste folketingsvalg vil det traditionelt være tid til at dele gaver ud for at gøre vælgerne glade. Men pengekassen er tom, og regeringen kæmper med at finde flere penge.

Corona, krig i Europa og inflation har lagt bånd på Europas økonomi og overtaget Frederiksens dagsorden.

Det betyder, at regeringens økonomiske plan frem mod 2030 bliver stram. Den ventes til august og skal fungere som valggrundlag for Socialdemokratiet.

Det italesatte Mette Frederiksen under Folketingets afslutningsdebat 23. maj. Hun lovede nye reformer, der kan skabe mere plads i økonomien frem mod 2030.

- Samlet set vil det være en 2030-plan, der viser, at vi har behov for nogle skrappe prioriteringer i årene fremover.

- I de kommende år vil nye tiltag kræve, at vi finansierer dem her i Folketinget enten af besparelser andre steder eller gennem nye reformer. Og vi vil foreslå det sidste, sagde hun fra Folketingets talerstol.

Ritzau Grafik. Foto: MAKI/Free

Verdenssituationen har gjort, at økonomisk ansvarlighed fylder mere end op til valget i 2019, hvor økonomien kørte godt. Det betyder, at Frederiksen vil orientere sig mere mod De Radikale og partierne i blå blok i den økonomiske politik.

Hvis Folketinget gennemfører reformer, der skal få flere i arbejde, vil det gøre ondt på nogle vælgere. Men det vil der være en forståelse for ifølge politisk kommentator Hans Engell.

- Det er ikke altid, at en regering belønnes ved at love gaver, hvis vælgerne kan se, at det er stramme tider. Vi har før set, at politikerne bliver populære på noget, som ramte vælgerne på pengepungen, siger Hans Engell.

Han tror på valg til september eller oktober, og at økonomi bliver valgets hovedtema.

- Socialdemokratiet får meget travlt efter De Radikales krav om valg. Man er nødt til at bygge en valgplatform op og finde noget momentum mellem minkene og en valgdato.

- Man er nødt til at tænke på, hvad man kan lægge på bordet. En 2030-plan kan spille en væsentlig rolle som Socialdemokratiets bud på en politik de kommende år, siger han.

Det er endnu uvist, hvad 2030-planen, som ventes til august, vil indeholde. Overordnet har regeringen et ønske om at sikre velfærden, når der kommer flere børn og ældre.

Der skal findes penge til at investere i klima og miljø, og så vil regeringen tage livtag med bureaukratiet i den offentlige sektor.

Da regeringen ikke vil spare, skal det ske gennem reformer, og regeringen har allerede varslet et udspil kaldet "Danmark kan mere III", som den fortsat arbejder på.

2030-planen vil blive fulgt op af et forslag til en finanslov for næste år, som også bliver skåret ind til benet.

Virkeligheden står på smalhals trods den forestående valgkamp.

- Mange danskere kommer til at opleve en mere presset privatøkonomi, og mange vil selvfølgelig være bekymrede.

- Og det kan godt gå hen og blive en hård tid for mange danskere, sagde statsministeren under afslutningsdebatten.

/ritzau/

Kassen er tom: Regeringens råderum er brugt

* Til august vil regeringen præsentere en 2030-plan, som vil danne rammen om Danmarks overordnede økonomiske politik.

* Regeringen sigter mod et underskud på omkring 0,5 procent af bruttonationalproduktet i 2030. Det betyder, at der er 27 milliarder kroner mere, som politikerne kan bruge.

* Dermed ventes det økonomiske råderum at være 44 milliarder kroner.

* Regeringen vil sætte penge af til de flere børn og ældre, der ventes i fremtiden. Det koster cirka 26 milliarder kroner i 2030.

* Et bredt flertal har valgt at bruge 18 milliarder kroner mere på Forsvaret.

* Det betyder, at der ikke er flere midler til andre ting frem mod 2030.

* Foruden penge til børn og ældre har regeringen et ønske om at etablere et nyt grønt råderum. Desuden vil regeringen tage livtag med bureaukratiet i den offentlige sektor.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu