Kristendemokraterne har optimisme trods sløje meningsmålinger

Det er gået galt i de seneste fem forsøg. Og der er heller ikke noget i de politiske meningsmålinger, der indikerer, at Kristendemokraterne kommer over spærregrænsen på to procent ved folketingsvalget 1. november.

Alligevel var optimismen ukuelig hos fungerende landsformand Marianne Karlsmose, da hun lørdag eftermiddag talte ved Kristendemokraternes landsmøde i Kolding.

- Det er et parti med masser af liv og KD-kraft, der har fået ekstra brændstof.

- Det er derfor, vi uden at blinke ser hinanden i øjnene i denne her weekend og siger: KD går mod nye og stærke tider, sagde hun i sin formandsberetning

Landsformanden skal dog ikke nærstudere meningsmålinger, hvis hun vil bevare sin optimisme.

Kristendemokraterne stod til en opbakning fra 0,7 procent af vælgerne i en meningsmåling fra torsdag, som analyseinstituttet Voxmeter lavede for Ritzau.

Hos andre analyseinstitutter er partiet blevet målt både lidt højere og lavere, men fortsat med et godt stykke op til spærregrænsen.

Casper Dall, der er politisk redaktør hos Avisen Danmark, forudser, at det bliver meget op ad bakke for Kristendemokraterne at komme i Folketinget. Også selv om han mener, at partiet har gjort flere ting rigtigt i denne valgperiode.

Både ved at hente folketingsmedlem Jens Rohde ind efter hans exit fra De Radikale og ved at inddrage Isabella Arendt mere i det politiske arbejde på Christiansborg.

- Alligevel står Kristendemokraterne nu her i valgkampen med nøjagtigt samme udgangspunkt, som de har haft ved mange folketingsvalg, nemlig en ukendt formand og meget dårlige chancer for at komme i Folketinget, siger han.

2022 har været et annus horribilis for Kristendemokraterne, der er blevet ramt af flere store mavepustere.

I maj meddelte Jens Rohde, at han ikke ville genopstille ved næste folketingsvalg. Og blot et par uger senere forlod landsformand Isabella Arendt Kristendemokraterne for senere at slutte sig til De Konservative.

Det kommer oven i, at partiets store stemmesluger ved valget i 2019, Kristian Andersen, i januar meddelte, at han heller ikke genopstiller.

Kristian Andersen trak 10.890 personlige stemmer i Vestjyllands Storkreds for tre år siden, og han var tæt på at sikre partiet et kredsmandat i Folketinget.

I august i år fulgte så endnu et stort tilbageslag, da Jens Rohde meldte sig ud af partiet for at blive løsgænger i resten af valgperioden.

Dermed mistede Kristendemokraterne sit enlige mandat i Folketinget og samtidig muligheden for at indgå i politiske aftaler og få bevågenhed, som da partiet indtrådte i forsvarsforliget og var en del af finansloven for i år.

- Det var måske Kristendemokraternes eneste og bedste mulighed for at krybe op på de to procent og for netop at sige, at de trak aftalerne i en særlig retning, som var meget kristendemokratisk.

- Den mulighed har de ikke længere, og det gør det meget sværere for dem at komme ud og få sat en dagsorden, siger Casper Dall.

/ritzau/