Med ro på bagsmækken vil De Radikale se fremgang ved kommunalvalg

To år er lang tid i politik, og det har det også været for Martin Lidegaard.

Da den tidligere udenrigsminister overtog som politisk leder for De Radikale i november 2022, var det to dage, efter at partiet havde fået en vælgerlussing ved folketingsvalget.

De Radikale tabte ni mandater og blev sat uden for indflydelse.

Mere alvorligt var tilliden fra vælgerne væk.

I anledning af at Martin Lidegaard har rundet to år som politisk leder for De Radikale, giver han en status på sit politiske projekt og opstiller mål for de næste valg.

- Det har nogle gange føltes som to lange år. Der har været meget at rydde op i og meget forberedelse i at få et helt parti med ind på et nyt projekt, siger han.

Der er blevet brugt "utrolig meget tid på at skabe ro på bagsmækken".

Men det er der nu, mener Martin Lidegaard.

Han har formuleret en såkaldt generationskontrakt som det nye, gennemgående politiske projekt. Og på partiets nytårsstævne blev næste skridt taget, da en ny visuel identitet blev udrullet.

Lidegaards projekt stod sin første prøve ved europaparlamentsvalget i juni. De Radikale gik tilbage, men bevarede sit mandat i EU-Parlamentet.

- Jeg var dybt lettet. Det var første gang, vi prøvede det i virkelighedens verden.

Næste midtvejsvalg bliver kommunalvalget i november, og her er det ikke længere nok for Lidegaard at redde skindet.

De Radikale fik 94 byrødder og én borgmester efter kommunalvalget i 2021.

- Jeg håber, at vi får mere end én radikal borgmester denne gang.

- Men det, jeg måler succesen på, er antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Spørgsmål: Og det skal gerne stige?

- Ja, tak.

Spørgsmål: Hvor meget?

- Ikke så meget, for vi fik et rigtigt godt valg sidste gang. Men kan vi lande det samme eller lidt over, er jeg tilfreds, for det landspolitiske udgangspunkt er mindre favorabelt, så det kræver mere.

Den store prøve af Lidegaards radikale projekt er dog naturligvis næste folketingsvalg.

Hvor SVM-regeringen er historisk upopulær, har befolkningen fortsat en vis smag for en midterregering.

I forbindelse med SVM-regeringens to-års fødselsdag i december svarede kun 17 procent ja til et ønske om, at den nuværende regering fortsætter efter næste valg. 60 procent svarede nej.

Men i samme måling fra analyseinstituttet Voxmeter svarede 45 procent, at de foretrækker en bred regering hen over midten. 55 procent foretrækker en rød eller blå.

Det er vand på Lidegaards mølle. Som partiet, der aktivt søger en midterregering, men ikke er med i den nuværende.

Derfor kan det undre, at De Radikale ikke har været bedre til at samle utilfredse SVM-vælgere op.

For i målinger er partiet ikke gået synderligt frem siden valget i slutningen af 2022, hvor De Radikale fik 3,8 procent af stemmerne. De Radikale har hos Voxmeter ikke været over seks procent siden.

Lidegaard har to bud på en forklaring.

- Når man har mistet tilliden hos vælgerne, fordi vi har haft nogle turbulente år, tager det også bare noget tid at genopbygge den. Det er en stor opgave.

- Det kræver både ro på bagsmækken - det har vi - det kræver et klart og tydeligt projekt - det har vi - og så kræver det tid.

Den anden forklaring er ifølge Lidegaard, at flygtende SVM-vælgere har fundet et rødt eller blåt parti uden for SVM-samarbejdet som nyt hjem - eksempelvis SF og Liberal Alliance.

At en radikal himmelfart i målingerne er udeblevet, virker dog ikke til at bekymre Lidegaard, selv om han godt kunne have ønsket sig, at partiet "havde været bedre" til at positionere sig som midterparti-alternativ.

Han påpeger, at partiet havde et "stort årti" i 1990'erne, hvor De Radikale i flere omgange sad i regeringen, selv om valgresultatet lå på mellem tre og fem procent.

- Det er lige så vigtigt, hvor afgørende mandaterne er, som hvor mange der er af dem. Men jo flere man har, jo større chance for at de bliver afgørende.

Og får partiet mindst fem procent af stemmerne og de afgørende mandater, er meldingen krystalklar fra Lidegaard: Så skal De Radikale i regering igen.

- Er de forudsætninger der, og vi ikke kommer med i regeringen, så har jeg fejlet, slår han fast.

/ritzau/