Mere tavletid til lærerne skal bære skolereform

Det konstaterer programchef Kurt Houlberg, der forsker i kommunal økonomi på Kora, det nationale institut for analyse og forskning i kommuner og regioner.

- Et væsentligt element er selvfølgelig at få lærernes arbejdstidsaftale ændret, så de bruger en større del af deres arbejdsdag på at undervise, konstaterer han over for Ritzau.

Ifølge undersøgelser går omkring en tredjedel af en lærers arbejdstid på at undervise. Kurt Houlberg ser det som realistisk at nå en ny aftale.

Lærerne skal ikke arbejde mere, så man må finde frem til, hvad der ikke skal gøres. Emner som forberedelsestid, møder, skole-hjem-samarbejde, biblioteksopgaver og elevplaner kan være i spil.

- Man kan forestille sig meget, der kan justeres for at nedbringe krav til tid, der ikke bruges på undervisning, mener Kurt Houlberg.

En del af løsningen kan være aktivitetstimerne, der ofte ikke vil kræve særlig forberedelsestid.

Reformen vil også give flere undervisningstimer. Men det er minimumtimetallet, der sættes op. Mange kommuner ligger allerede på dette højere tal.

- Der bliver ikke nødvendigvis voldsomt mange flere faglige undervisningstimer på den enkelte skole, mener Kurt Houlberg.

I stedet vil mange skoler formentlig udvide skoledagen ved at lade pædagoger stå for aktivitetstimerne.

Folkeskolen koster i dag 39 milliarder kroner. Dertil kommer nu fire milliarder kroner som et engangsbeløb.

En del af disse penge er allerede sat af til blandt andet styrket læreruddannelse og mere it i skolen. En milliard kroner frem til 2020 vil blive sat af til at efteruddanne lærere.

Fremme i 2020 vil disse penge altså være brugt - men så skal der også stå en "skarpere" skole tilbage.

- Reformen er præsenteret som udgiftsneutral. Det bygger på, at lærernes arbejdstidsaftale kommer til at understøtte den, vurderer Kurt Houlberg.

/ritzau/