Nordisk antibiotikapolitik skal udbredes

De nordiske lande slap sammenlignet med andre lande for alvorlige udbrud af pandemiske sygdomme som fugleinfluenza, SARS og svineinfluenza af typen H1N1.

Forklaringen er, at antibiotika bruges begrænset i Norden, som især anvender smalspektret antibiotika i stedet for at skyde med spredehagl.

Det mener en ekspertgruppe under Nordisk Råd. Emnet drøftes den 31. oktober ved seminaret "Bæredygtig sundhed - One Health i et nordisk perspektiv", når Nordisk Råd mødes i København.

Begrebet One Health bygger på, at der findes en sammenhæng mellem mennesker og dyrs sygdomme og miljøet.

Fugleinfluenza kostede ifølge Verdensbanken globalt 1250 milliarder dollar (ca. 6750 milliarder kroner). Det svarer til 3,1 procent af verdens samlede produktion, bruttonationalproduktet.

Pandemiske sygdomme som fugle- og svineinfluenza smitter fra dyr til mennesker og tilbage til dyr igen. Dermed udvikler sygdommene sig, så de er svære at behandle. Derfor må læger samarbejde tæt med dyrlæger.

Nordisk Råds daværende præsident, transportminister Henrik Dam Kristensen (S), sagde i maj ved en høring om emnet på Christiansborg, at de nordiske lande kan blive toneangivende ved One Health.

- Vi har med succes fundet vejen til en effektiv bekæmpelse af epidemiske sygdomme, og det kan faktisk blive en ny og vigtig eksportvare for Norden, sagde Henrik Dam Kristensen.

Salmonella er succesrigt bekæmpet i de nordiske lande. Siden 90'erne har landene lokaliseret smittekilder og smitteveje.

Metoden er at gå tilbage i fødekæden og finde, hvorfra smitten spredes. Dermed har myndighederne blandt andet fundet forurenet dyrefoder som smittekilde.

/ritzau/