Nye kommunale profiler har nu et år til at markere sig før valg

Tirsdag er der et år til næste kommunalvalg i Danmark. Forberedelserne er for længst i gang i partierne, hvoraf flere stiller op til kommunalvalget for første gang, og hvor etablerede profiler takker af.

Læs mere om de store temaer her.

* Ringere velfærd vil optage vælgerne

Bagtæppet for kommunalpolitikerne er, at borgerne oplever ringere velfærd i mange kommuner.

Det kommer til at fylde i valgkampen, vurderer Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Det er typisk et bredt flertal i byrådet, der står bag budgetaftalen. Men det er stadigvæk borgmesteren, der kommer til at stå på mål for det, siger han.

Tre ud af fire kommuner har sparet i budgetterne for 2024, har faktamediet Tjekdet tidligere opgjort.

Og selv om finansminister Nicolai Wammen (S) havde flere penge med til kommunerne i økonomiaftalen for 2025, så har en række kommuner alligevel måttet spare af forskellige årsager.

Eksempelvis i Helsingør, hvor der manglede 300 millioner kroner. Den konservative borgmester, Benedikte Kiær, kaldte sparekataloget "en bred vifte af modbydeligheder".

- Ældre, der får hjemmehjælp, skal fremover kun have et bad om ugen i stedet for to. Sfo-taksterne for vores børnefamilier kommer til at stige, samtidig med at der kommer færre penge til aktiviteter, sagde hun i september til DR.

* De store borgmesterpartier er i krise

Socialdemokratiet og Venstre er traditionelt de største kommunalpolitiske partier i Danmark.

Ved kommunalvalget den 16. november 2021 fik Socialdemokratiet 44 borgmesterposter, og Venstre fik 34 borgmesterposter, ud af landets 98 kommuner.

Men regeringssamarbejdet har fået vælgerne til at vende ryggen til partierne.

Både Socialdemokratiet og Venstre er gået markant tilbage i meningsmålinger, hvor vælgere bliver spurgt, hvad de stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen. Samtidig er især SF og Liberal Alliance gået frem.

Landspolitiske tendenser smitter måske nok af på kommunalvalget, men hvis et parti har en stærk lokal borgmester eller kandidat, har det større betydning, vurderer Arne Ullum, chefredaktør ved NB Medier, der blandt andet skriver om kommunernes økonomi.

* Nye profiler på det kommunale danmarkskort

Moderaterne og Danmarksdemokraterne, der begge blev stiftet i 2022, stiller for første gang med kandidater ved et kommunalvalg.

Regeringspartiet Moderaterne præsenterede i starten af november 97 kandidater. Partiet har i forvejen 28 byrådsmedlemmer, som er kommet til fra andre partier.

Danmarksdemokraterne har i dag 33 byrådsmedlemmer fra partihoppere.

Men selv om Danmarksdemokraterne i øjeblikket har medvind i meningsmålingerne, er det ifølge Arne Ullum erfaringen, at det tager meget længere tid at trænge igennem kommunalpolitisk end landspolitisk.

- Moderaterne har jo kun én Lars Løkke, og DD har kun én Inger Støjberg. Hende kan de jo ikke klone ud i alle kommunerne.

- Samtidig har Venstre og Socialdemokratiet en meget stærk partiorganisation, siger han.

En del af partihopperne kommer fra Nye Borgerlige, der ved sidste kommunalvalg gik fra en til 64 byrådsmedlemmer. Ifølge partiets hjemmeside er der nu 12 byrådsmedlemmer tilbage.

Samtidig har en række borgmestre valgt at takke af. Det gælder en række profiler både fra Venstre og Socialdemokratiet.

Herunder en af de største stemmeslugere fra de senere års valg, Frederikshavns Birgit S. Hansen (S), Aalborgs Thomas Kastrup Larsen (S), Aarhus' Jacob Bundsgaard (S), Viborgs Ulrik Wilbek (V), Jammerbugts Mogens Gade (V) og Lemvigs Erik Flyvholm (V), hvor de to sidstnævnte har været borgmestre i mere end 20 år.

/ritzau/