Oliemilliarder: Et demokratisk problem?

I 2003 blev Danmarks olieaftale med Dansk Undergrunds Consortium (som A.P. Møller bl.a. er medejer af) forlænget til 2042. Aftalen blev indgået mellem regeringen, DF og de radikale, og på daværende tidspunkt forventede man, at aftalen ville indbringe selskabet et samlet overskud efter skat på 87 mia. kr. De kraftigt stigende oliepriser har efterfølgende øget det forventede provenu til 346 mia. kr. - knapt en firedobling.

I forvejen kan det virke kontroversielt, at et privat firma tjener penge på en ressource, som i udgangspunktet ejes af Danmark. Når overskuddet tilmed forventes at firedobles, kunne man forvente at den danske stat ville øge skatten på dette overskud, ligesom det er gjort i både England og Norge, hvor skatten på oliemilliarderne i dag er langt højere end i DK.

Blandt forligspartierne sporer man dog ikke det store ønske herom, og i den forbindelse er et kig på de offentliggjorte lister over partistøtte yderst interessante. Her fremgår det, at A.P. Møller netop støtter forligspartierne V, K, RV og DF med over 20.000 kr. om året. Det eksakte beløb kender kun de enkelte partier og Mærsk, da den slags åbenbart endnu ikke kræves overvåget af Lene Espersens rigide pseudo-Stasi.

Et hypotetisk spørgsmål: Kunne det tænkes, at partierne har fået tilsagn om ekstra partistøtte, såfremt oliepriserne (og dermed indtægterne) steg? Og kan de have fået tilsagn om et rundt 0, hvis beskatningsreglerne blev ændret? Sammenfaldet mellem olieaftalens forligspartier og modtagerne af partistøtte fra aftalens vinder er i hvert fald påfaldende.

Martin Molter West
Amagerfælledvej 50b
2300 København S