Rapport: Trusler fra Rusland stiller krav til nyt dansk forsvar

Ruslands invasion af Ukraine udgør en væsentlig trussel mod Europa og Danmark. Det er tilfældet, i en sådan grad at der skal ske "en gennemgribende genvurdering af dansk forsvars- og sikkerhedspolitik".

Det er en af konklusionerne i rapporten "Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035", som mandag bliver fremlagt på et pressemøde i København.

- Vi står i en meget mere risikabel situation, siger Michael Zilmer-Johns, der er protokolchef og blandt andet tidligere Nato-ambassadør.

Han har stået i spidsen for den gruppe, som har udarbejdet rapporten.

Konkret forudser arbejdsgruppen, at der vil ske en markant ændring i Forsvarets formål og hovedopgaver.

Det går fra især at have bidraget til internationale operationer rundt omkring i verden til fremover at fokusere på afskrækkelse i områder omkring Danmark.

- Vi har haft et forsvar, der har været fuldstændig indrettet til at levere til den type operationer.

- Nu får vi et forsvar, der først og fremmest er indrettet på at levere afskrækkelse af Rusland, siger Michael Zilmer-Johns.

Truslerne, der påvirker Danmark, er ifølge rapporten primært rettet mod det europæiske fællesskab.

Det gælder for eksempel ved krigen i Ukraine, hvor Rusland arbejder for at ændre den europæiske orden.

Samtidig er magtbalancen mellem stormagterne i opbrud. USA har rettet sit fokus på Kina. Og Europa forventes i langt højere grad at skulle løse sine problemer selv.

Det vil sige, at der - som det er i dag - ikke er nogen konkrete militære trusler mod Danmarks sikkerhed, suverænitet og territorium.

Ikke desto mindre kan Danmark se ind i nogle år, hvor der skal bruges langt flere penge på forsvar, fordi udviklingen forventeligt vil betyde, at dansk forsvar skal have flere opgaver for at bidrage til sikkerheden internationalt.

Der kan for eksempel blive tale om, at dansk forsvar skal stå for mere fremskudt forsvar i Østersø-regionen. Det gælder blandt andet flere styrker på kort beredskab samt skærpet overvågning i Arktis og Nordatlanten.

Men der kan også blive tale om fortsat fokus på maritim sikkerhed.

- Samtidig er det mere sandsynligt, at vores allierede på sigt vil efterspørge danske militære bidrag til aktiviteter i Asien, skriver arbejdsgruppen.

Som et stort skridt på vejen besluttede et bredt flertal i Folketinget i marts, at forsvarsudgifterne skal stige, så der inden udgangen af 2033 skal bruges to procent af bruttonationalproduktet (bnp) om året på forsvar.

Det svarer til cirka 18 milliarder kroner om året.

Men det kan vise sig ikke at være nok, vurderer arbejdsgruppen, som forudser, at der på grund af de nye og flere opgaver bliver færre penge til internationale operationer - både i og uden for Europa.

- Uanset om man får væsentligt flere midler til Forsvaret, bliver det en langt mindre kapacitet, end vi har været vant til, siger Michael Zilmer-Johns.

/ritzau/