Regeringstoppen samles for at finde nye vindersager efter dyk i målinger

Regeringens kvaler blev sat på pause, da sommerferien skyllede over landet.

Men nu skal den uvante politiske konstellation mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne forsøge at kickstarte den politiske sæson og vende historisk ringe meningsmålinger.

Regeringstoppen mødes i denne uge for at lægge linjerne for den nye politiske sæson.

En hovedsætning for regeringen er, at der skal skabes politiske forandringer, der kan mærkes for danskerne i hverdagen.

Ritzau giver her et overblik over, hvilke politiske hovedspor sensommeren og efteråret vil byde på.

* Sundhedsreform

Når statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sætter sig sammen, bliver et af de absolut sværeste kompromisser at enes om en ny sundhedsreform.

Samtidig er det en udfordring, der er yderst presserende.

De tre regeringspartier varslede allerede i regeringsgrundlaget, at man med en "ambitiøs" sundhedsreform ville ændre og forbedre det hårdt ramte sundhedsvæsen.

Før sommerferien afleverede Sundhedsstrukturkommissionen sine forslag, hvor flere anbefalinger peger på at nedlægge regionerne, og hvor kommunernes opgaver kan ændres på eksempelvis ældreområdet. I stedet skal indsatsen koordineres på nye måder.

Både Socialdemokratiet og Venstre er borgmesterpartier, hvor baglandet ikke vil være glade for at få frataget magt og ansvar. Ligeledes sidder der i regionsrådsbestyrelser socialdemokrater og venstrefolk, der også er nervøse for deres rolle.

Spørgsmålet bliver særlig kildent, fordi der er kommunal- og regionsvalg næste år. Både politikere og vælgere skal vide, hvad de stiller op til og stemmer på.

En afklaring af sundhedsreformen er derfor en yderst hastende sag for regeringen.

* Ungdomsuddannelse

Den nye politiske sæson vil også byde på en ny og omfattende reform af ungdomsuddannelserne.

Med undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i spidsen vil regeringen skabe en ny ungdomsuddannelse.

Den identificerede problemstilling er, at for mange ungdomsuddannelser ikke forbereder eleverne til erhvervs- og produktionsfag, og at ikkeboglige unge derfor falder af vognen.

Samtidig truer mindre ungdomsårgange også med at lukke uddannelser i småt befolkede områder.

Tanken er, at det kan modvirkes ved at slå uddannelser sammen og skabe en lettere adgang for de mere praktisk anlagte unge.

Både sundheds- og uddannelsesreformen tillægges stor værdi af regeringen.

De bliver set som omfattende reformer af samfundet, som ville være svære at gennemføre med blokpolitik. Og for SVM-partierne skal de derfor tjene som beviser på midterregeringens kompetencer.

* Beskæftigelsesindsats

Et tredje centralt element i samfundet er beskæftigelsespolitikken. Her skal regeringen også tage fat om grundlæggende strukturer.

Kort inden sommerferien anbefalede regeringens ekspertudvalg at nedlægge jobcentrene og afskaffe en række krav og sanktioner mod ledige.

Filosofien er, at man har fået indrettet et rigidt system med hårde krav og tonsvis af regler. Det besværer tilværelsen for arbejdsløse, og det koster statskassen milliarder at håndhæve.

Anbefalingen er i tråd med regeringsgrundlagets løfte om at nedlægge de kommunale jobcentre.

Regeringen har endnu ikke anvist en fuldt klarlagt vej til, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal indrettes i stedet.

Men ved at lukke jobcentre og fjerne kommunalt bureaukrati er det forventningen, at de besparede milliarder skal bruges mere effektivt.

* Grøn trepart

Da et væld af interesseorganisationer en varm juniaften kunne stille sig bag regeringens forslag om en CO2-afgift og grøn omstilling af landbruget, forlød det, at Folketingets partier ikke burde forsøge at pille ved det nidkært sammensyede kompromis.

Den grønne treparts aftale skal dog stadig vedtages politisk i Folketinget.

For regeringen bliver det en prioritet at få lukket aftalen om landbrugets omstilling hurtigst muligt. Og for at få andre partier med på vognen kan der blive uddelt flere penge til nye ønsker.

Den grønne trepart er heller ikke fuldt finansieret endnu, og partierne skal derfor enes om, hvor pengene skal komme fra.

* EU-Kommissær

Det er også nu, at regeringen skal indstille en ny EU-Kommissær.

Usikkerheden om Mette Frederiksens fremtid i dansk politik er stilnet af, og kommentatorer analyserer nu kandidaterne til posten.

Dan Jørgensen, S-minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, er favoritten, lyder det i analyserne.

/ritzau/