Sidst var det et trumfkort - nu er klima rykket ned ad EU-dagsordenen

Da Ursula von der Leyen i 2019 blev formand for EU-Kommissionen med et snævert flertal, var det med en ambitiøs plan for grøn omstilling.

Når en ny formand skal på plads på den anden side af valget til juni, bliver det dog næppe med grøn dagsorden som det afgørende trumfkort.

- Der er ingen tvivl om, at temaet er rykket ned ad dagsordenen, lyder det fra Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa.

Det hænger sammen med den nye geopolitiske situation. Nu fylder især krigen mod Rusland og konkurrence fra USA og Kina, mener hun.

- Derfor bliver klimadiskussionen i højere grad set gennem konkurrenceevnens prisme - eller briller for at bruge det udtryk, vurderer hun.

Det seneste valg til Europa-Parlamentet i 2019 kom på ryggen af en global grøn bølge.

Den svenske klimaaktivist Greta Thunbergs skolestrejke spredte sig i verden, hvor unge gik på gaden i København, Paris og andre steder.

Klip til i dag, og verden har været igennem en pandemi, økonomien har fået et hårdt slag, og krigen er kommet tilbage til Europa.

For nylig var "EU's forsvar og sikkerhed" det tema, som flest danskere i en måling pegede på skulle diskuteres op til EU-valget.

Klima fulgte lige efter, men ifølge professor Derek Beach, Aarhus Universitet, er det ikke længere topscorer som i tidligere målinger.

Mange vælgere går stadig op i det, understreger han. Men emner som forsvar, sikkerhed og økonomisk konkurrence fra Kina fylder mere nu.

- Der bliver også diskuteret klima, men det er en anden diskussion nu, nemlig hvor meget det skal koste, vurderer han.

Et klassisk spørgsmål, der splitter den politiske højre- og venstrefløj, men som ifølge professoren ikke var så fremtrædende sidst.

Det fik stor opmærksomhed, da Pia Kjærsgaard efter det seneste EU-valg i 2019 skulle forklare Dansk Folkepartis store nedtur.

Partiet var gået fra fire til ét mandat, og en af årsagerne var ifølge den tidligere formand alle de "klimatosser", der kun gik op i klimaet.

Skiftet i vælgernes fokus kan ifølge Derek Beach potentielt gavne højrefløjen.

- På den måde er en dagsorden om krudt og kugler måske noget, som kan muliggøre, at de kan komme lidt mere til orde.

- Det er også nemmere i dag at sige, at den grønne transition ikke skal kvæle landbrug og industri. Det var lidt sværere i 2019, siger professoren.

Netop landbrug har været i fokus op til valget, hvor landmænd i flere lande har protesteret mod klima- og miljølovgivning, som de mener er for stram.

Og det har givet pote. Da EU-Kommissionen i februar foreslog et nyt klimamål, var et konkret reduktionsmål for landbruget pillet ud.

Målinger op til EU-valget har indikeret et højreskred, og hvis Ursula von der Leyen skal genvælges som formand, skal hun læne sig længere mod højre.

- Der skal hun passe på, at bukserne holder, og hun ikke får lænet sig så langt, at de grønne springer fra, siger Lykke Friis fra Tænketanken Europa.

Hun peger på, at der på klimaområdet er set en "crowding out"-effekt, hvor der er sat kræfter i gang, som påvirker den oprindelige effekt.

- Når man kommer fra de store målsætninger og tidsperspektiver til noget helt konkret, der skal vedtages her og nu, gør det bare mere ondt.

- Det er mere kompliceret, og det er også det, man bliver ramt af, siger hun.

Hun peger på, at klima - selv om den seneste parlamentetsperiode har været tumultarisk med pandemi og krig - alligevel har været et de store temaer.

Blandt andet med den europæiske grønne pagt og klimapakken Fit for 55, der skal sikre en 55 procent lavere drivhusgasudledning i 2030 end i 1990.

Efter corona blev der også vedtaget en stor genopretningsfond på svimlende 750 milliarder euro - en stor del målrettet klima.

Den slags er der ifølge Derek Beach, Aarhus Universitet, ikke appetit på lige nu.

Han mener, at den grønne omstilling - med de meget ambitiøse politikker, der nu er blevet vedtaget - måske har "sejret sig selv lidt ihjel".

- Nu skal regningen så betales, og der er der en del, der siger, "ah, det er måske lige lovlig nok", siger professoren.

/ritzau/

Valgplakater får tegnet Hitler-skæg, hagekors og luder: - De skal fandme ikke tro, de kan knække mig