Trods pres udefra vil Færøerne fortsat tillade russiske skibe i havnene

Den færøske bygd Runavik på øen Eysturoy ligner mange andre bygder på Færørerne.

De høje, græsklædte klipper tårner sig op bag ved træhusene. Der er en bager, et værtshus og et supermarked

Og så er der en havn, hvor indbyggerne i byen ganske ofte ser store, russiske fisketrawlere lægge til.

For mens resten af Vesten har indført hårde sanktioner mod Rusland som følge af krigen i Ukraine, byder Færøerne stadig de russiske skibe velkommen.

Ud over i Runavik lægger de også typisk til i fjorden Kollafjørður og i havnene i Tórshavn og Klaksvík.

Og det kommer der ikke til at blive ændret på, selv om det er forventningen, at Lagtinget, som er Færøernes parlament, snart vil godkende en bekendtgørelse, der netop udmønter EU-sanktioner.

Men fødevarer - og dermed også fisk - er undtaget EU's sanktioner.

Statsminister Mette Frederiksen (S), som i denne uge har været på officielt besøg på Færøerne, siger, at det er hendes forventning, at øgruppen lever op til EU's sanktioner mod Rusland.

- Som jeg forstår det, så lever Færøerne op til de sanktioner. Og hvad der så træffes af beslutninger ved siden af det, det er et anliggende for Færøerne, sagde hun.

Færøerne har i flere årtier forhandlet fiskekvoter med Rusland, og en stor del af den færøske økonomi er afhængig af netop det.

For 45 år siden lavede Færøerne og Rusland en aftale om at udveksle fiskekvoter. Det betyder, at færøske skibe fisker torsk i Barentshavet. Til gengæld fisker russiske skibe makrel, sild og blåhvilling i færøsk farvand.

De russiske skibe runder Færøerne for at omlaste deres fangst til fragtskibe, der kan sejle fiskene hjem til Rusland.

På havnen i Klaksvík er to færøske fiskere netop kommet hjem fra dagens tur på vandet.

De frygter, at det vil få konsekvenser for Færøernes mulighed for at fiske, hvis de russiske fiskeskibe ender med ikke at være velkommen i havnene længere.

- Jeg er meget ked af, hvis vi skal blive blandet ind i krigen. Russerne har opført sig meget pænt heroppe i alle de år, og vi ser ikke nogen grund til at smide dem væk, siger Jakup Skoradal.

- Og hvem skal betale os de penge, vi mister, hvis det går ud over vores fiskeri?, spørger den anden fisker, Absalon Matras, frustreret.

Landsstyremand for udenrigsanliggender Jenis av Rana siger, at han egentlig er klar til at forbyde de russiske fiskeskibe at lægge til, men at et flertal i Lagtinget modsætter sig det.

- Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg har en anden holdning til det. Men Lagtinget har besluttet, at hvis jeg har tænkt mig at ændre på det, så skal Lagtinget tage stilling til det, siger han.

Ulrik Pram Gad, som er seniorforsker ved Institut for Internationale Studier, mener ikke, at de russiske skibe på Færøerne udgør et særligt stort problem for Danmark.

- Man demonstrerer, at man ikke er en ond kolonimagt og hjælper Grønland og Færøerne, når de vil have det. Men hvis de vil have lov at gøre noget upopulært, så skal de have lov til det, siger Ulrik Pram Gad.

- På den måde kan man jo også lade det internationale pres gå uden om København og direkte til Tórshavn og Nuuk, siger han.

/ritzau/