Væk fra ideologisk kassetænkning

Det stod ikke skrevet nogen steder, at Ulla Munksgaard en dag skulle finde sig selv opstillet som byrådskandidat på den upolitiske borgerliste “Borgernes Liste Guldborgsund”. Hendes far var konservativ partiforeningsformand i Søborg og som ung var hun både medlem af rødstrømpebevægelsen og Radikal Ungdom - og hun indrømmer gerne, at hun i årevis har stemt på SF.

- Men de par år, jeg har tilbragt på Lolland - ikke mindst min tid som skoleleder for Kettinge Friskole - har overbevist mig om, at vi må væk fra den ideologiske kassetænkning, siger Ulla Munksgård, der er opstillet på Borgernes Liste som kandidat nummer to efter stifteren af listen, Edvard Traberg.

- Jeg skal ikke lægge skjul på, at det ikke mindst er mine erfaringer fra friskolen, der har fået mig til at stille op til kommunalvalget, siger Ulla Munksgaard.

- Vi havde på friskolen en forældrekreds af dybt engagerede forældre, der oprettede friskolen som en protest mod den kommunale nedlæggelse af Kettinge Skole. I stedet for at bruge de engagerede forældre - og for den sags skyld det lige så engagerede personale på friskolen - til et positivt og gensidigt frugtbart samarbejde, blev de kommunale kræfter kun brugt på alle mulige former for benspænd over for friskolen.

- Det første alvorlige kommunale benspænd oplevede forældrekredsen allerede ved opstarten af den nye skole, fortsætter Ulla Munksgaard.

- Forældrene havde regnet det for en selvfølge, at de kunne overtage Kettinge Skole og indrette deres friskole der. Men kommunen var hverken til at hugge eller stikke i, så derfor måtte de ud at finde andre lokaler, og det blev det gamle savværk. Og det blev en dyr start, dels fordi bygningerne var for dyre og dels fordi de var uhensigtsmæssige, så der måtte investeres forholdsvis mange penge i at indrette dem til skolebrug. Med en anden indstilling fra kommunen - uden ideologisk modvilje mod friskoler - havde skolen kunnet få en start, der havde givet den et anderledes solid økonomisk grundlag.

Men også efter starten på skolen fortsatte de kommunale benspænd. Der er mange eksempler. For eksempel når det gjaldt indskrivning af elever fra børnehaven til O.-klasse. Så blev de kommende forældre af kommunen inviteret til et møde med de kommunale skoler, men vi blev ikke inviteret med, så vi kunne fortælle om de tilbud, vi havde at give. Et andet eksempel er skolebuskørslen. Selv om kommunens skolebusser kørte lige forbi os, måtte vi selv investere i en dyr bus for at kunne hente og bringe elever.

Det, der harmer mig er, at vi i friskolen netop kunne være det alternative tilbud, der også kunne lette arbejdet i folkeskolen, fordi vi havde kapaciteten til at hjælpe en del af de elever, der står svagest i folkeskolen, hvor man arbejder med klassekvotienter på 28 elever. Der er måske en ud af ti lærere, der magter at få en klasse med 28 elever til at fungere, så alle får noget ud af undervisningen, men i de fleste klasser, er der altså elever, der kommer i klemme.

- Så når jeg nu forsøger at komme ind i kommunalbestyrelsen, er det for det første, fordi jeg vil have sat en stopper for det resurse-spild, der foregår i forhold til friskolerne, og for det andet for at stoppe den underlige afvisning af borgernes ønsker, som jeg har oplevet.

Der tænkes hele tiden i kassesystemer, som går ud over borgernes livskvalitet. Derfor faldt jeg for Edvard Traberg og hans liste, fordi tanken her netop er at slippe fri af de gamle ideologiske kasser. Det er mit indtryk, at politikerne enten ikke har tid eller lyst til at lytte til borgerne. Men så ved de jo heller ikke, hvad borgerne ønsker og har brug for - og de går glip af mange vigitige input.

- Jeg vil ikke bo i en taberkommune - og nu har vi i Guldborgsund-området arbejdet på samme måde i 40 år, uden at der er sket ret meget. Med Femern-forbindelsen får vi en chance for at komme på vindersiden, men det kræver, at vi er villige til at tænke i nye baner, at lade borgernes gode ideer få en frisk chance og først og fremmest, at vi ikke lader de gamle ideologiske tankesæt bremse de gode ideer. Jeg så for eksempel gerne, at der blev givet flere midler og friere hænder til frivillig-arbejdet i kommunen. Der er store resurser gemt her. Og jeg så gerne, at der blev ansat en kultur-koordinator, ikke direkte i kommunalt regi, men gerne med et kommunalt tilskud. Vedkommende kunne være tovholder for en lang række kultur- og frivillighedsprojekter, som borgerne selv kom med ideer til. En sådan koordinator kunne hjælpe til med forberedelse, søge om tilskud fra diverse fonde og i det hele taget være fødselshjælper for de mange gode ideer, der bobler frem i lokalsamfundet.

- Et andet område, jeg også kunne tænke mig, at vi skulle være foregangskommune på, er spørgsmålet om heldags-skole - eller rettere heltidsskolen. Her bør vi sætte forsøg i gang, hvor vi inddrager sports-, idræts- og fritidsklubber af enhver art, så vi er klar, når der kommer et regeringsdiktat på området, slutter Ulla Munksgaard.